Veras indtager KU.BE med genbrugskup i lange baner. Kom og vær med til at bekæmpe tøjspild! – og få fornyet garderoben med kvalitetssikret genbrug.

Foto ABW

Lørdag den 26. november kl. 10-16 rammer Veras Tøjbytte-event Grønne Dage og forvandler KU.BE til et sandt genbrugsmekka. Du kan shoppe en masse flot, brugt kluns fra Veras’ kvalitetssikrede og kuraterede genbrugsudvalg og være med i kampen om at stoppe tøjspild.

Få dit tøj i rabat på nyt brugt
Har du brugt kluns, du ikke bruger? Så hiv det med og få op til 50% i rabat, når du shopper nyt, brugt tøj til tøjbytte-eventen. Rabatten kan også bruges i Veras og på Veras’ onlineshop. Shop alt fra unik vintage til lækre brands og prisvenligt highstreet – der er altid genbrugskup i lange baner at finde hos Veras, og du er garanteret en bæredygtig garderobe for en slik.

Vinylmarked samtidig
Mens Veras Tøjbytte-event foregår i Puls-salen, er der vinylmarked i Performance-salen. Læs mere her: Grønne Dage: Vinylmarked i KU.BE

Om Veras
Veras er et cirkulært tøjfællesskab, som bekæmper tøjspild og inspirerer til grønne, brugte tøjvaner. Veras er stiftet af Rebecca Vera i 2015 ud fra tanken om, at alt tøj har værdi, kan genbruges og kan få et nyt liv.

Veras indsamler og kvalitetssikrer tøj fra lokale garderober og udbetaler point for alt brugt tøj. I Veras kan du let bytte, købe og sælge genbrugstøj på markeder, i vores butik og på verasvintage.dk – og dét, der er hullet eller slidt, reparerer og upcycler vi for dig.

Intet nyt indkøbes, og intet tøj går til spilde. Siden starten i 2015 har Veras reddet over en halv million stykker tøj fra at blive smidt ud.

Kilde.