Foto: Dit Rum – coaching, yoga & retreats

Dit Rum – coaching, yoga & retreats
v/ Pia Yumusak
31 90 31 24
info@dit-rum.dk

Følg Dit Rum – coaching, yoga & retreats på Facebook

Følg Dit Rum – coaching, yoga & retreats på Instagram

Yoga er velvære
Dit Rum – coaching, yoga & retreats er yogaundervisning ved den certificerede instruktør Pia Yumusak. For Pia er yoga lig med nærvær. En måde at få kontakt med krop og sind på. En øvelse i at mærke, hvad kroppen og sindet kan og har brug for.

Man behøver ikke være stærk og smidig for at gå til yoga, men man bliver begge dele. Yoga giver velvære for både krop og sind, idet yoga er en meget afstressende måde at få motion på, hvor man kommer helt ned i kroppen.

Pia udbyder forskellige yogahold i København, tilbyder ene-undervisning, coaching, yoga retreats samt firma-yoga, og er desuden underviser på yogalæreruddannelsen. Pia her gjort en del ud af at efteruddanne sig og mestrer de forskellige yogaformer, som eksempelvis Yin-yoga og Hatha-yoga, ligesom hun har dygtiggjort sig indenfor mindfulness og meditation.

Gennem yoga og coaching støtter hun dig til at skabe de forandringer, du ønsker for at leve det liv, der giver glæde og mening for dig.

Foto: Dit Rum – coaching, yoga & retreats

Yoga er ikke bare yoga
Uanset om du har dyrket på højt plan i mange år eller er nybegynder, findes der et hold, der passer til dig. Ligeledes gør Pia meget ud af at tilpasse øvelserne individuelt til de forskellige deltagere, så de kan udføres på flere niveauer, alt efter hvor øvet man er.

Variationen af Pias hold spænder vidt. Der er hold, hvor der fokuseres på at styrke og smidiggøre kroppen, med klassiske yogastillinger i flows samt statiske og ofte stående stillinger. Her arbejdes også med åndedrætsøvelser. Der er andre hold, hvor det er en blidere yoga, man dyrker, med fokus på mindfulness og øvelser, der virker afstressende. Nogle af øvelser her er lange, blide træk, man holder i flere minutter. Man kommer helt ned i tempo og er til stede i nuet.

Restorativ yoga er noget, der ligger Pias hjerte nær. Det er en yogaform, der giver en dyb form for afspænding og beroliger nervesystemet. Restorativ yoga både forebygger og mindsker stres.

Pauser med nærvær
Hvis du ønsker at få mere velvære i din krop, samtidig med at du får bedre kontakt med dig selv, og hvad du har brug for, er yoga måske noget for dig. Pia er tilknyttet to yogastudier i København, bl.a. Yoga Valby, tæt på Valby station.

Tjek Dit Rum – coaching, yoga & retreats hjemmeside og kontakt gerne Pia for mere information. Hos Pia finder du et rum af tryghed og ro. Pia formår med sit rolige, behagelige væsen at møde den enkelte deltager i øjenhøjde. Hos Pia får du pauser med nærvær.

“Omdrejningspunktet for mit arbejde med mennesker – uanset om det er gennem coaching, eller gennem yoga, har altid været nærvær, egenomsorg og selvkærlighed. Jeg ser det som en vej til mere overskud, lethed og glæde i livet – noget mange af os ønsker og har brug for, men kan have rigtigt svært ved at give os selv,” fortæller Pia Yumusak.

“Jeg ved, hvor vanskeligt det kan være at give sig selv disse ting, og derfor har jeg gjort det til min levevej at bidrage til at støtte andre til at skabe rum til sig selv – indeni og i en måske travl hverdag,” tilføjer hun.

Det siger kunderne
”Jeg synes Pia er en fantastisk yogainstruktør. Pia er meget blid og enormt nærværende i sin måde at undervise på. Pia er god til at vise stillinger til alle niveauer, så man altid kan få noget ud af øvelsen, uanset hvor rutineret man er. Pia har stor fokus på det mentale og meditative i sin undervisning, og det kan jeg rigtig godt lide. Pias rolige væsen og nærvær smitter af på hele holdet, så der altid er en afslappet og intens stemning. ” (Maria)

”Pia er dygtig til at skabe et behageligt rum, hvor der er plads til humor og leg, men hvor man også bliver opfordret og udfordret til at tage sig selv alvorligt med alt, hvad det indebærer. Man føler sig passet på og holdt i en blid og opbyggelig atmosfære. Pia har god tid og skaber den fornødne ro. Hun har en holdning til, hvad yoga er og bør være, hvilket gør, at man slapper af og føler sig tryg. Sidst, men absolut ikke mindst, har Pia en fantastisk stemme og et dejligt væsen, der gør, at man har lyst til at være der og komme igen. ” (Henrik)

”Jeg har gået til yoga i mange år og har altid nydt det meget. For et års tid siden skiftede jeg imidlertid til Pias hold. I starten fandt jeg yogaen meget langsom i forhold til den yoga, jeg tidligere havde praktiseret. Men meget hurtigt oplevede jeg en dybde i yogaen, som jeg ike havde kendt før. De rolige bevægelser, der altid følger åndedrættet – mit åndedræt – sætter mig i en meditativ tilstand udenfor tid og rum. Efter 1 ½ times yoga, hvor vi starter med opvarmning og derefter udfører forskellige yogaøvelser (med stor variation) og dernæst afslutter timen af med en liggende afspænding, føler jeg mig ofte helt salig. ” (Bodil)

sølvpartner