Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

10 års jubilæum: Bas Under Buen fylder rundt

13. juli 15:00 - 23:00

Sommerens tungeste elektroniske musikevent Bas Under Buen vender i juli tilbage under Bispeengbuen på Frederiksberg og under Ringgadebroen i Aarhus. Det er tiende år i træk, at arrangementet afholdes, og det fejres med en stor jubilæumsfest i de to byer. Musikprogrammet kigger både mod etablerede navne og morgendagens bashåb.

Siden 2010 har Bas Under Buen været fast leverandør af bastunge musikevents. I år vender Skandinaviens største basarrangement tilbage for tiende gang d. 13. juli i København og d. 27. juli i Aarhus.

Som sædvanligt præsenteres masser af musik inden for basgenrer som dub, hip-hop, garage, grime, dubstep og drum’n’bass. Med 10 års jubilæet i baghovedet har arrangørerne valgt at genbesøge nogle af de navne, der tidligere har spillet til Bas Under Buen.

Blandt de første offentliggjorte artister finder man den danske EDM-stjerne Snavs, der første gang spillede til Bas under Buen i 2014. Siden da er han blevet af genrens mest lysende talenter og spiller udsolgte shows i både Asien og Nordamerika.

Et andet velkendt navn er danske Eloq, der er kendt fra den elektroniske trio AV AV AV. Han debuterede til Bas Under Buen i 2011 har siden da markeret sig med produktioner for MØ og The Minds of 99. Senest er han aktuel med EP’en Love City.

På plakaten finder man også Bas Under Buen debutanter som hip-hop trioen Natkat, der også er at finde på årets Roskilde Festival.

Bas i alle aldre.
Bas Under Buen-direktør Tim Driver glæder sig over at have skabt en platform, hvorfra nye artister kan prøve kræfter med et stort publikum: “For mange af vores debutanter gælder, at det er det største publikum, de har spillet for. Og siden vi startede Bas Under Buen, har flere af de artister, der har spillet hos os, udviklet sig fra unge talenter til markante navne på den danske musikscene. Det er fedt, at være et markant stop på vejen i deres udvikling,” udtaler han.

Gratis for alle.
Som altid er det helt gratis at deltage i Bas Under Buen, og som noget nyt vil der være et ekstra område med børnebas, ansigtsmaling og andre aktiviteter rettet specielt til børn og deres forældre. Arrangørerne forventer desuden sol og masser af godt vejr, men hvis den danske sommerregn skulle vise sig fra sin værste side, kan gæsterne jo søge læ under buen.

Bas Under Buen har vundet årets event til Danish Deejay Awards hele tre gange i 2013, 2015 og 2017.

Læs mere her.

Del på sociale medier

Detaljer

Dato:
13. juli
Tidspunkt:
15:00 - 23:00

Sted

Bas Under Buen – Frederiksberg
Bispeengen
Frederiksberg, Danmark
+ Google Maps
Del på sociale medier