Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Kost og træning

november 28 19:00 - 21:00

Den rette kost, ernæring og væske er afgørende for din sundhed og præstationsevne. Med denne workshop får du styr på hvad du netop skal drikke og spise for at få mere ud af din cykeltræning.

Som idrætsudøver er det vigtigt at vide hvad, hvor meget og hvornår man skal spise, for at kunne få det bedste udbytte af sin træning og levere den bedste præstation.

Dit behov for næringsstoffer er bestemt ud fra hvor meget du træner, træningsintensitet, alder, køn, vægt og din kropssammensætning. Forkert eller utilstrækkelig tilførsel af energi kan blandt andet medføre nedsat præstationsevne, muskelnedbrydning, dårligere restitution samt større risiko for skader og sygdomme.

I løbet af de to timer vil man bl.a. komme ind på, hvilken kost der giver en bedre grundform, væskebehov, konkurrencekost (før, under og efter) samt brug af kosttilskud.

Dette vil du få med dig:

2 timers inspirerende oplæg om kostens betydning for din præstationsevne.

Større viden om, hvilken kost der er hensigtsmæssig, og mindre hensigtsmæssig, for cykelryttere.

Forslag til kost før, under og efter træning og konkurrence – (mellemmåltider og restitutionsmåltider) samt timingen af måltider.

Underviseren er Katrine Nyholm, som er uddannet Cand. Scient. i Idræt og Sundhed, og derudover har en bachelor i ernæring og fysisk aktivitet. Katrine har arbejdet med sportsernæring de seneste syv år, hvor hun har rådgivet alt fra motionister til den absolutte elite indenfor bl.a. cykling, ishockey og atletik, også hos Team Danmark.

Hvis det er noget du finder spændende, kan du tilmelde dig ved at klikke her.

 

Foto: Anne Beth Witte

Detaljer

Dato:
november 28
Tidspunkt:
19:00 - 21:00

Sted

Frederiksberg Idrætspark / Damsøbadet
Sønderjyllands Allé 6
Frederiksberg, 2000
+ Google Map