Genklange afholder hver måned hyggelige klassiske koncerter for børn (og deres bamser og familier) i KU.BE. Denne gang med et helt symfoniorkester – og et lille juletwist. Det sker næste gang den 4. december kl. 11.

Kom og hør det store orkester med ti musikere spille symfonisk musik. Orkestret består af fem blæsere og fem strygere, der elsker at spille sammen. Det er et mindre orkester end de helt store symfoniorkestre, og derfor bliver alle hørt ekstra tydeligt. Der vil blive spillet spændende musik og fortalt små historier, og mon ikke, der også sniger sig lidt julemusik ind?

Der bliver masser at kigge på og lytte til – og bagefter er I alle velkomne til at komme op og tale med musikerne og se nærmere på de spændende instrumenter.

Husk at tage en bamse, dukke, dinosaur, bil eller andet med – så børnene kan sidde med dem undervejs i koncerten.

Børn under 1 har gratis adgang. Læs mere her.

Foto: ABW