Elsker du at brodere – eller vil du gerne lære det? Så er denne broderiworkshop på Bakkehuset den 19. august kl. 15-18 sikkert noget for dig.

På Bakkehuset blev der for 200 år siden jongleret med ord og broderet med tråd. I museets gamle stuer fra 1800-tallet, samledes digtere og forfattere omkring tebordet til hyggelige samtaler. Mens tankerne og ordene svævede højt, var håndarbejdet hele tiden til stede.

Frem til 3. oktober 2021 viser Bakkehuset udstillingen “De tråde, der binder os sammen”, hvor historisk og moderne broderi er sat overfor hinanden.

På workshoppen kan du lære nogle grundlæggende broderiteknikker inden for frihåndsbroderi og få fifs undervejs til dit eget broderi. Du kan ikke mindst møde ligesindede omkring broderiet.

Workshoppen begynder med en kort rundvisning i Bakkehusets historiske stuer og i broderiudstillingen på museets 1. sal. Derefter kan du brodere frit – enten på egne igangværende projekter, eller på nye projekter. Du skal selv medbringe materialer, men du får vejledning i teknikker og inspiration til dit broderiprojekt.

Billetter sælges kun via Billetto.

Foto: ABW