Region Hovedstaden har afsat midler til et nyt projekt, der skal afdække, om børn og unge med erhvervet hjerneskade får den rette rehabilitering og opfølgning. Målet er et stærkere samarbejde og bedre sammenhæng på tværs af sektorer til gavn for børn og unge med en skade på hjernen.
Region Hovedstaden har afsat en halv million kroner til nyt projekt, der skal afdække, om børn og unge under 18 får den rehabilitering og opfølgning, de har brug for. Med midlerne ønsker Region Hovedstaden at løfte neurorehabiliteringsindsatsen for børn og unge og styrke samarbejdet på tværs af sektorer.
“En hjerneskade kan få alvorlige konsekvenser for børn og unge, hvis de ikke får den rigtige hjælp på det rette tidspunkt. Med bevillingen vil vi have undersøgt, hvordan vi kan skabe bedre forløb og sammenhængende indsatser, som kan hjælpe børnene med den bedste behandling og genoptræning,” fortæller Christoffer Buster Reinhardt (C), formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden.
Når et barn bliver ramt af en skade på hjernen, sker det på et kritisk tidspunkt, hvor hjernen endnu ikke er færdigudviklet. Det kan have alvorlige konsekvenser for barnets udvikling.
Skaden kan påvirke mange dele af barnets liv, og det kan række langt ind i voksenlivet. Konsekvenserne af hjerneskaden kan blive tydeligere, når barnet bliver ældre, og barnet har også en øget risiko for at udvikle psykiske vanskeligheder. Det stiller særlige krav til udredning og indsatser.
Børn og unge med erhvervet hjerneskade har behov for omfattende neurorehabilitering, der involverer mange forskellige aktører på tværs af hospitaler, almen praksis og kommuner. Det kan for eksempel være fysio- og ergoterapeuter, audiologopæder, neuropsykologer, læger, skolelærere, pædagoger og pårørende, der alle spiller en afgørende rolle i samarbejdet om den bedste behandling.
Projektet vil blive forankret i Videnscenter for Neurorehabilitering, som ligger under Neurocentret på Rigshospitalet. Videnscenteret er en del af Regions Hovedstadens samlede indsats for patienter med skade på hjerne eller rygmarv. Her fortæller projektleder Linda Sundekilde, at projektet vil bestå af tre dele: En afdækning af praksis på relevante afdelinger i Region Hovedstaden, tilbud om undervisning til sundhedsprofessionelle og afprøvning af konkrete tiltag, der kan styrke den tværfaglige indsats.
“Et vigtigt fokus bliver at sikre en høj faglig udredning af børnenes genoptrænings- og rehabiliteringsbehov, uanset hvilken hospitalsafdeling de indlægges på i regionen. Derudover skal projektet se på mulighederne for bedre opfølgning på tværs af sektorer, når barnet bliver udskrevet og gradvist genoptager sin hverdag hjemme i familien, i daginstitutionen, på skolen eller i deres uddannelsesforløb,” siger Linda Sundekilde.
Projektet blev startet op i maj 2022 og løber til udgangen af april 2023.
Fakta
- Erhvervet hjerneskade opstår på grund af sygdomme eller ulykker. Der er tale om en erhvervet hjerneskade, hvis skaden opstår 28 dage efter fødslen eller senere.
- Det samlede antal indlæggelser på landsplan ligger på ca. 1550 børn og unge om året, hvilket er betydelig færre end voksne med erhvervet hjerneskade.
- Generelt er der flere drenge end piger, der indlægges på danske hospitaler på grund af en erhvervet hjerneskade. Forskellen er mest udtalt ved traumatiske hjerneskader og erhvervet hjerneskade, som skyldes iltmangel, giftstoffer og andre skadelige påvirkninger af hjernen.
- En af de største udfordringer efter en erhvervet hjerneskade er, at følgevirkningerne ofte ikke bliver opdaget i tide, og at følgerne gradvist kan udvikle sig og forværres over tid.
- Børn og unge med en erhvervet hjerneskade har ofte omfattende følger, der påvirker mange aspekter af livet. Det kan være motoriske, mentale og adfærdsmæssige følger, syns- og talevanskeligheder, personlighedsforandringer, sanseforstyrrelser, træthed og hovedpine. Det kræver et stærkt samarbejde på tværs af sektorer at sikre den rette neurorehabilitering til det enkelte barn/den unge.
Læs mere om Videnscenter for Neurorehabilitering på Rigshospitalet – Glostrup
