Når Møstings til genåbner, indvier de lokalerne på første sal til udstillingsaktiviteter.

Omgivelserne og den herskabelige sommerresidens fra starten af 1800-tallet vil fremadrettet spille en central rolle ift. både de kunstneriske greb og de besøgendes oplevelse. Det er derfor ønsket at ansøgere indtænker og forholder sig til de særlige rammer. Desuden opfordres kunstnere til at komme med bud på inddragende aktiviteter eller et arrangements- og formidlingsprogram som en integreret del af udstillingsoplevelsen.

Næste ansøgningsfrist er 1. februar 2022

Professionelle kunstnere inviteres til at komme med et bud på stedsspecifikke udstillingsprojekter til udstillingslokalerne på Møstings’ første sal.

Møstings fungerer fortsat først og fremmest som en platform for dansk samtidskunst og som en lille kunsthal, hvor kunstnere, der enten har en kunstnerisk uddannelse eller dokumenteret professionel erfaring med kunstnerisk arbejde, kan ansøge om at udstille.

Nyuddannede såvel som erfarne kunstnere på tværs af forskellige medier opfordres til at ansøge. Ligesom vi også lejlighedsvis lægger rammer til kuraterede udstillinger med moderne kunst.

Frederiksbergmuseerne arbejder aktivt for at præsentere et mangfoldigt udstillingsprogram med en bred vifte af medier, skabt af kunstnere på tværs af alder, køn, seksualitet og kulturel- og etnisk baggrund.

Kilde.

Foto: ABW