Foto: Anne Beth Witte, Byportalerne.dk

Borgere i denne målgruppe vil modtage brev fra Sundhedsstyrelsen og Statens Seruminstitut med tilbud om vaccination i deres e-Boks eller med fysisk post til dem, som ikke har adgang til e-Boks.

Da leverancen af vacciner ikke er stor nok til, at alle borgere tilbydes vaccinen samtidig, vil det heller ikke være alle, der modtager invitationen samtidig. Du kan først bestille tid til vaccination, når du har modtaget brevet med invitationen.

Hvis du er over 85 år og har modtaget brev med tilbud om vaccination mod Covid-19, og selv, eller med hjælp fra pårørende, kan sørge for transport til og fra vaccinationscentret, skal du som udgangspunkt selv bestille tid på www.vacciner.dk eller på telefon 3066 8937. Telefonerne er åbne mandag-fredag kl. 8-17 og i weekender og på helligdage kl. 8-16.

Hvis du har behov for hjælp til transport til vaccinationscentret
Hvis du har behov for hjælp til transport, kan du kontakte Visitation og Hjælpemidler på telefon 3821 5020 dagligt mellem kl. 9 og 15, fredag dog fra kl. 9 til 13.

Hvis du har behov for hjælp til transport, skal du ikke selv bestille tid til vaccination, det sørger Frederiksberg Kommune for.

Er du bevilget Movia Handicapkørsel, kan du også gøre brug af dette til transport frem og tilbage fra vaccinationscentret. Vær opmærksom på, at du i så fald selv skal booke tid til vaccinationen på hjemmesiden www.vacciner.dk eller på telefon 3066 8937. Telefonerne er åbne mandag-fredag kl. 8-17, og i weekender og på helligdage kl. 8-16.