Er du også i tvivl om hvilken seng, der passer perfekt til dine behov? Der findes et hav af forskellige senge, og alle senge kan noget forskelligt. En god nattesøvn er vigtigt for dit velbefindende, og det er så godt som umuligt at få en ideal nattesøvn i en dårlig eller en forkert seng. Din sundhed er vigtig, og derfor er valg af senge ligeledes vigtigt.

Tjek om sengen passer til dine behov

Alle kroppe er unikke. Derfor har du også dine særlige behov, som du skal tage højde for, når du vælger en seng. Du kan både ligge for blødt eller for hårdt. Dette kan resultere i, at man får nogle knæk i ryg og nakke, når man sover, som så smerter næste dag, når man vågner. Når man vælger seng og madras, skal man kontrollere, at man kan synke tilstrækkeligt ned i madrassen men ikke for meget. Måske sover du uroligt og har brug for en trekvartseng fremfor blot en lille enkeltmandsseng. Du kan også gå all in og købe en king size.

Ligger du, som du skal?

Det er ikke helt lige meget, hvordan du ligger i din seng. Når du er ude at købe din seng og madras så prøv så mange senge, som du kan. Læg dig på sengen og læg dig, som om du skulle til at sove. Start med at lægge dig på ryggen med armene naturligt ned langs siden. Tag eventuelt din jakke og sko af. Prøv så at ligge på siden. Hvordan føles dette? Som sagt, skal der bare prøves løs. Tag ikke den første og den bedste, bare fordi den føles okay. Vi tilbringer trods alt cirka en tredjedel af vores liv i en seng, så det kan godt betale sig at gøre en indsats, når der skal vælges seng. Det vil du takke dig selv for senere.

At vælge den perfekte seng tager tid

At vælge seng kan ikke bare fixes med et snuptag. Det tager tid. Lav lidt research hjemmefra, så du heller ikke betaler overpris nede i butikken. Når du så kommer ned i butikken, så tag dig god tid til at prøve de senge, som du har udset dig. Nogle forhandlere tilbyder, at man kan sende sengen retur efter nogle uger, hvis man senere finder ud af, at det var et fejlkøb og gerne vil have noget andet i stedet. Dette er meget fordelagtigt, da ingen kan vælge den perfekte seng på blot nogle minutter i en butik. Hør din forhandler om dette er muligt hos dem.

Foto: ABW