Hvis man er hund, er der en sammenhæng mellem temperaturen udenfor og hundens størrelse, der indikerer hvor farligt det kan være at bevæge sig udenfor. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på dette, når temperaturen siger minusgrader. Det skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.

Foto: Anne Beth Witte, Byportalerne.dk

Det er en misforståelse, at hunde kan tåle al slags kulde og frost, fordi de har pels og er i familie med ulven. Kulde påvirker hunde på samme måde som mennesker, og det kan derfor udsætte den for infektioner, frostskader og dårligdom. Men hvornår er det så for koldt for menneskets bedste ven?

Heldigvis er der en simpel måde hvorpå man kan tjekke om ens hund kan tåle at komme udenfor, eller om det er tid til at finde frakken og skoene frem. Familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse, Jens Jokumsen giver en række forholdsregler, man kan tage, når det gælder kulde og hunde: ”Hunde findes i alle størrelser og med varierende pelsfylde. Derfor er det vigtigt at kigge på racen af din hund. Nogle racer har ikke så meget pels, og andre har meget. Hvis det for eksempel er en polarhunde race, så nyder den faktisk kulden,” siger Jens Jokumsen.

Uanset størrelse, race og pelstype er det vigtigste at holde øje med sin hund. Hvis den fryser, så anskaf et hundedækken eller anden beklædning der kan holde hunde varm.

Hvornår er det for koldt for din hund?
Som et lille fingerpeg, kan man bruge nedenstående tabel til at vurdere, hvor lang dagens gåtur skal være.

Skema Dyrenes Beskyttelse