Hvert år, tredje onsdag i november, afholder Lungeforeningen den årlige internationale Lungedag i samarbejde med sundhedsprofessionelle og frivillige i hele landet. Normalt betyder det, at der landet over sættes fokus på lungerne ved over 100 arrangementer, hvor danskere kan få målt deres lungefunktion og få gode råd og vejledning til at passe på lungerne. Det oplyser Lungeforeningen i en pressemeddelelse

Foto: Lungeforeningen

Sidste år fik over 5000 danskere målt deres lungefunktion, 19% blev sendt til videre udredning. Også sundhedsminister Magnus Heunicke fik målt sin lungefunktion, da han besøgte et Lungedagsarrangement i Grøndalscentret i København. Besøget fra sundhedsministeren skabte håb om en opprioritering af lungeområdet. Desværre har coronapandemien sat en stopper for de mange arrangementer, og den aktuelle pandemi spænder også ben for en rettidig behandling og tidlig opsporing generelt på området.

– Det er bekymrende, fordi der er i forvejen er for få, der får diagnosticeret sygdom i lungerne tidligt nok til, at de kan få behandling, som mildner symptomer og gør det lettere at leve med en alvorlig lungesygdom, siger Anne Brandt, direktør for Lungeforeningen. – Den internationale Lungedag giver os normalt anledning til at få sat grundigt fokus på tidlig opsporing, og vi plejer jo at have over 100 arrangementer i hele landet. I år har vi i stedet måtte ny-udvikle Lungeugen til at foregå digitalt i stedet for. Vores medlemmer er svært udfordret af coronapandemien, og mange har forskanset sig i hjemmet. Den rehabiliterende træning er aflyst rundt omkring i landet, og det er katastrofalt, da netop det at holde kroppen i gang, er en vigtig del af behandlingen. Vores Digitale Lungeuge tilbyder alle interesserede en lang række muligheder for at træne og få gode råd til at håndtere sin sygdom fra eksperter, fortæller hun.

Se det fulde program for Lungeforeningens Digitale Lungeuge 2020.

Vigtigt at gå til lægen, hvis man har symptomer – også selv om der er en coronapandemi
Under coronapandemien er antallet af henvendelser til Lungeforeningens rådgivning steget markant. De mange henvendelser kommer både fra bekymrede danskere generelt, fra pårørende og fra de syge selv. En del oplever, at deres læge ikke vil se dem i klinikken, når de har symptomer, der minder om Covid-19, som lungepatienter netop har.

Henrik Rasmussen er praktiserende læge og desuden tilknyttet KIAP som konsulent på KOL-området: – Hvis man hoster, har åndenød eller slim fra lungerne, så SKAL man gå til sin læge og få undersøgt, om man har KOL eller svær astma, også selv om vi har en aktuel coronapandemi, så man kan få sat gang i en behandling. I forbindelse med coronapandemien, skal vi læger arbejde på en anden måde, end vi er vant til, og det er op til det enkelte lægehus, hvordan og om de vil se patienter til en lungefunktionsmåling. Hos mange løses problemet ved at bede patienten om at få lavet en covid-test minimum 48 timer før, de skal besøge lægen.

Folkesygdom med for lidt fokus – flere døde af KOL end året før
Allerede inden coronapandemien brød ud i Danmark, var der for få danskere, der fik målt deres lungefunktion. Sundhedsstyrelsen og Lungeforeningen har siden 2018 samarbejdet om at forbedre dette ved en national satsning for mennesker med lungesygdomme med kampagnen PUSTLIV.dk. Initiativet skal bidrage til, at sygdommen opdages tidligere og at patienterne kan sættes i rette behandling og får tilbud af høj kvalitet – uanset hvor de bor. Det vil også bidrage til at reducere uligheden i sundhed. Seneste opgørelse over døde af KOL, viser at der er hårdt brug for en indsats. I 2018 døde flere af KOL end i 2017.

Praktiserende læge Henrik Rasmussen peger på, at det kan bunde i, at sundhedsvæsenet traditionelt snarere behandler end opsporer en sygdom. – Desværre er vores sundhedsvæsen traditionelt reaktivt, og derfor er den tidlige opsporing ikke så udtalt. Det er den praktiserende læge, som har mulighed for at lave lungefunktionsundersøgelse på de patienter, som henvender sig for at finde ud af, om de har en lungesygdom. Hvis du selv eller dine pårørende har symptomer på lungesygdom, er det derfor en god idé at kontakte dit lægehus, siger han.

Fakta

  • Lungesygdomme er en folkesygdom på lige fod med diabetes og hjertesygdom. Man estimerer at ca. 600.000 danskere har en sygdom i lungerne, mange uden at vide det.
  • Dødeligheden af sygdommen KOL er steget fra 54,6 dødsfald i 2017 til 55,3 dødsfald i 2018 pr. 100.000 indbyggere, svarende til en stigning på 1,3 pct.
  • Det er flest mænd, som dør af KOL. For mænd er dødeligheden steget med 5,4 pct., mens dødeligheden for kvinder er faldet med 2,1 pct.
  • 3.859 danskere døde af KOL i 2018.
  • Sygdomme som kronisk lungesygdom (KOL) og astma rammer meget store grupper i befolkningen, men opdages ofte for sent.
  • For at kunne diagnosticere en lungesygdom, er det vigtigt at få lavet en såkaldt spirometri, der er en pusteundersøgelse, som fastsætter lungens funktionsdygtighed. (lungefunktionstest).
  • Helt generelt bliver der lavet alt for få spirometrier, til trods for, at regeringen i 2018 vedtog en lungeindsats, som løftes af Sundhedsstyrelsen og Lungeforeningen.
  • Sundhedsstyrelsen vurderer, at op imod 400.000 danskere har sygdommen KOL. Næsten halvdelen er ikke diagnosticeret og får derfor ikke behandling i tide.
  • Mange KOL-patienter har allerede mistet op til halvdelen af deres lungefunktion, når de undersøges.
  • Når sygdommen opdages sent, er konsekvenserne af at blive ramt af sygdommen unødvendigt store for patienten både ift. sygefravær, sygelighed og dødelighed.
  • KOL er en forkortelse for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Det er en sygdom, hvor luftvejene forsnævres, og lungevævet bliver nedbrudt efterhånden, som sygdommen forværres.

 

Kilder 

  • Pustliv.dk. Sundhedsstyrelsen og Lungeforeningen 2019.
  • Tværsektorielle anbefalinger for mennesker med KOL. Sundhedsstyrelsen 2017.
  • Dødsårsagsregisteret 2018. Sundhedsdatastyrelsen.
  • Dødsårsagsregisteret 2018. Sundhedsdatastyrelsen.
 
Del på sociale medier