”Du kom snigende uventet ind i vores liv og tog magten over hverdagen. Du er IKKE velkommen!!!” Således lyder det når C:NTACT indbyder til en tankevækkende forestilling fra d. 7 oktober 2020. 

Foto: Anne Beth Witte, Byportalerne.dk

Der står: Hvilke tanker bliver sat i gang, når vores nære får en livsændrende sygdom? Hvilke følelser vækker det, og hvad kan vi gøre for at hjælpe os selv og hinanden i den situation? I forestillingen VENTESORG fortæller en række pårørende om sorgen, vreden, savnet, minderne og frustrationen over de situationer, de står i som pårørende.

”Jeg savner, at du er min mor og at jeg er din datter.”

I forestillingen møder vi blandt andre Xenia, hvis mor er ramt af demens, og inden hver besøg aldrig ved hun hvad der venter hende – for kan hendes mor genkende hende? Anni lever med savnet til sin mand, som hun mistede for to år siden, efter et sygdomsforløb hvor hun nægtede at sende ham på plejehjem.

”Kan man være glad når man står i sådan en traumatisk og trist situation”
Alle har det til fælles, at måtte leve i en dagligdag hvor sygdom og savn er blevet en fast bestanddel og hvor egne behov fylder mindre. Vi bliver alle pårørende en dag – og hvor skal vi gå hen for at få hjælp? Er vi overhovedet i stand til at håndtere de kæmpemæssige forandringer, som rammer os og vores kære?

De spørgsmål prøver en gruppe kvinder sammen med C:NTACT og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune – at besvare i forestillingen VENTESORG. Noget du vil vide mere om, så læs videre her.