Politiet havde i uge 38 fokus på uopmærksomhed i trafikken herunder håndholdt brug af mobiltelefon. Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

I uge 38 i perioden mandag den 14. september til og med søndag den 20. september gennemførte politiet en landsdækkende målrettet indsats mod uopmærksomhed i trafikken. 844 blev sigtet og kan se frem til en bøde for håndholdt brug af mobiltelefon eller andet kommunikationsudstyr.

Foto: Rådet for Sikker Trafik

Uopmærksomhed er blandt de hyppigste uheldsfaktorer i trafikken og kan være årsag til en tredjedel af alle uheld, viser undersøgelser. Uopmærksomhed kan blandt andet være brug af håndholdt mobiltelefon og indstilling af GPS og lignende.

Politiets målrettede indsats skal være med til at nedbringe distraktion som uheldsårsag. Indsatsen støtter Rådet for Sikker Trafiks kampagne ”LÆG MOBILEN, så er du lægger – Kør bil, når du kører bil” og Færdselssikkerhedskommissi-onens nationale handlingsplan. ”Uopmærksomhed i trafikken koster liv, og mange trafikanter har alt for travlt med andre ting, når de færdes i trafikken. Vi skal blive meget bedre til at være tilstede i trafikken, i stedet for at have fokus på mobiltelefoner, fragtbreve, GPS eller hvad der nu ellers frarøver os vores opmærksomhed” udtaler Christian Berthelsen, politiassistent ved Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

”Et øjebliks uopmærksomhed kan betyde, at du selv eller et andet menneske ikke kommer hjem til sin familie igen – det er ikke det værd”

Kontrollerne i uge 38 – 2020:

Ved kontrollerne blev 844 sigtet for at bruge håndholdt telekommunikationsudstyr. Det er primært brug af håndholdt mobil, men det kan også være håndholdt brug af tablet, computer eller andet kommunikationsudstyr.

Tallet dækker over biler, varevogne, lastbiler, busser, knallerter og cykler, og fordeler sig således pr. politikreds:

 Politikreds  Sigtelser
Nordjyllands Politi 71
Østjyllands Politi 72
Midt- og Vestjyllands Politi 92
Sydøstjyllands Politi 58
Syd- og Sønderjyllands Politi 53
Fyns Politi 29
Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi 29
Midt- Vestsjællands Politi 87
Nordsjællands Politi 37
Københavns Vestegns Politi 79
Københavns Politi 228
Bornholm 9
I alt 844

Kilde: Rigspolitiets Nationale Færdselscenter

Fakta:

• I en tredjedel af alle trafikulykker er uopmærksomhed en afgørende fak-tor.
• I gennemsnit foretager vi os distraherende ting i 30% af den tid, vi kører bil.
• 70 % af dét, der distraherer os, foregår inde i bilen.

Gode råd:

• Drop mobilen og sociale medier, når du kører bil.
• Hold ind til siden, hvis du skal indstille din GPS eller ringe.
• Hold ind til siden og få ro i bilen, hvis børnene er urolige og kræver din opmærksomhed.
• Lad være med at lede efter ting, du taber. Kør ind til siden – eller vent til du kommer frem.
• Kig på trafikken, også mens du taler med dine medpassagerer.
• Få andre i bilen til f.eks. at skrue låget af din vandflaske, taste på GPS, række dig solbriller etc.