Biblioteket Frederiksberg sætter fokus på temaet vores fortællinger med en lang række kulturelle oplevelser til efteråret, hvor både voksne og børn kan blive inspireret, udfordret og underholdt. Således skriver de i en pressemeddelelse til Dit Frederiksberg.

Pressefoto Biblioteket Frederiksberg

Vi fortæller alle historier. Når vi mødes ved kaffemaskinen. Over middagsbordet. I telefonen med vores nærmeste. Vores fortællinger kan være opdigtede eller selvoplevede. Små og store. Vores fortællinger, gør os til dem, vi er.

Biblioteket sætter i efteråret spot på de fortællinger, som vi fortæller om os selv, dem der definerer os som fællesskab, og dem vi giver videre til andre. Det gør vi med et stort program fyldt med oplevelser, udstillinger og læsekredse, hvor du kan møde ny litteratur, gamle sagn og glemte fortællinger – og måske dele din egen historie.

Alle arrangementer foregår på Frederiksberg Hovedbibliotek og under sikre rammer – ligesom flere arrangementer vil kunne opleves live på Facebook. 

Program for voksne

Oplæsning ved De Glemte Bøgers Kirkegård
Lyt til en historie med gotisk gys og om kærlighed til litteraturen. Fri entré uden billet.
Den 23.9, 30.9, 7.10, 14.10 og 21.10 kl. 15.00 – 15.30.

Historier fra DDR før Berlinmurens fald
Forfatter Annette Herzog fortæller om sin opvækst i DDR. Fri entré uden billet. Den 24.9 kl. 17.30 – 18.30

Malene Ravn – Hvor lyset er
Malene Ravn fortæller om sit arbejde med romanen, ”Hvor lyset er” og om kunstneren Carl Fischer, som romanen handler om.  Fri entré med billet.
Den 7.10 kl. 17.00 – 18.30.

Filmvisning v. Per Juul Carlsen
DR’s filmanmelder Per Juul Carlsen fortæller om og viser den sydkoreanske film, som vandt Guldpalmen i Cannes i 2019. Fri entré med billet. Den 26.10 kl. 19.00.

 Foredrag om Frederik 8., den glemte konge
Journalist Poul Smidt fortæller om sit arbejde med at skrive biografien ”Fredy” om den  oversete konge. Fri entré med billet. Den 28.10 kl. 17.30 – 19.00.

Foredrag om Bent Fabricius-Bjerres tre liv
Forfatter og journalist Danni Travn giver os et indblik i Bent Fabricius-Bjerres liv. Fri entré med billet. Den 29.10 kl. 17.00 – 19.00.

De Glemte Bøgers Kirkegård
Gå på opdagelse i udstillingen De Glemte Bøgers Kirkegård og find inspiration til din næste læseoplevelse mellem skjulte skatte og glemte mesterværker fra bibliotekets gemmer.
Hver dag på Frederiksberg Hovedbibliotek.

Digital byvandring i Carl Fischers fodspor
Tag på byvandring i kunstneren Carl Fischers fodspor og lyt til brudstykker fra romanen Hvor lyset er, som Malene Ravn læser op og lokalhistoriske fortællinger. Du finder ruten og lydoptagelserne på fkb.dk/maleneravn. Hver dag fra den 2.10.

Program for børn
Workshop: Animer historien
Animer små og nære fortællinger med familien. Fra 7 år. Fri entré med billet. Den 3.10 kl. 10.00 – 14.00.

Workshop: Fortæl dig selv med stopmotion
Lav din egen stopmotion film om din ”drøm-medag”, hvor du selv er både hovedperson og instruktør. Fra 7-12 år. Fri entré med billet. Den 12.10 & 15.10 kl. 10.30 – 12.30

Guidet fortælletur rundt på Frederiksberg
Tag med på Fortælleruten og find de mange fortællinger, der gemmer sig i vores by. Turen begynder ved Teater Riddersalen, hvor Daimi åbner for fortælleposen. Den 13.10 & 15.10 kl. 14.00 – 15.30

Vikingesagn
Oplev udstillingen ”Heltemod & Hamskiftere”, som er skabt over bogen ”Vikingesagn” af Josefine Ottesen, og lær mere om, hvilke historier vikingerne fortalte om sig selv. Hver dag.

Se det store program på fkb.dk/vores-fortællinger

Del på sociale medier