Som konsekvens af corona-virussen har Holte Vinlager Frederiksberg valgt at aflyse dette års vinfestival. Det er med tungt hjerte og stor ærgrelse – det har trods alt været en fast tradition i 30 år, så det har ikke været en nem beslutning.

Foto: Holte Vinlager

Lige nu er der simpelthen for mange ubesvarede spørgsmål, og de vil ikke udsætte hverken deres gæster, deres leverandører eller dem selv for unødig smitterisiko. Ingen ved, hvordan verden vil se ud om tre måneder og derfor har de besluttet at aflyse vinfestivalen allerede nu, da der ligger et stort arbejde i forberedelse og planlægning.

De har opfordret deres gode leverandører til at lægge hovedet i blød for at se, om ikke de kan ryste nogle ekstra gode priser ud af ærmet til dem. Det vil i bedste fald betyde, at de kan give dig nogle fantastiske tilbud, og så kommer der alligevel noget godt ud af situationen.

Alex, Kristoffer og Anders, Holte Vinlager Frederiksberg, ser frem til at kunne invitere dig til Danmarks hyggeligste vinfestival i 2021!