Når en myndighed som Sikkerhedsstyrelsen linker til et produkt på deres hjemmeside, kommer det til at ligge højere i en søgning. Det skyldes, at søgemaskinen anser produktet for troværdigt. Sikkerhedsstyrelsen linker dog både til godkendte og ikke-godkendte produkter på deres hjemmeside, hvilket betyder, at forhandlerne af de ikke-godkendte produkter også bliver vist højere i en søgning på nettet. Det oplyser LivetSomSenior i en pressemeddelse.

Pr-Foto: LivetSomSenior

Sikkerhedsstyrelsen tester en række produkter, der er mulige at købe på det danske marked. Det kan for eksempel være eludstyr. I den seneste tid har de dog også haft et øget fokus på at teste værnemidler mod coronaepidemien. Det gør de for, at du som forbruger kan føle dig tryg ved de produkter, du køber.

Når Sikkerhedsstyrelsen har testet et produkt, skriver de om det på deres hjemmeside. Der kan du læse, om produktet lever op til deres krav eller ej. Koblet til beskrivelsen af produktet er et link til, hvor du kan købe produktet henne. Det er her problemet opstår.

Når en søgemaskine som Google ser et link fra en side til en anden, ser den det automatisk som en anbefaling af den side. Det betyder, at den side, der har fået linket, vil komme til at ligge højere i en søgning på nettet. De fleste af os ser kun på de allerførste resultater i en søgning, derfor er det afgørende, hvor forhandlerne af de godkendte produkter er placeret i en søgning.

Overrasket over praksis hos Sikkerhedsstyrelsen.
En af de sider, der sælger godkendte værnemidler mod corona, er LivetSomSenior.dk. Der er ejeren Jeppe Vestergaard meget forbavset over den praksis, som Sikkerhedsstyrelsen har på deres hjemmeside. “Jeg blev noget overrasket. Mange finder mulige steder at købe værnemidler ved at søge på Google, og i Googles øjne tæller henvisningerne som en anbefaling fremfor en advarsel. Det betyder, at Google viser de pågældende sider længere oppe i søgeresultaterne,” udtaler han.

Jeppe Vestergaard mener, at det vil være bedre, at Sikkerhedsstyrelsen kun omtaler de værnemidler, som de har kunnet godkende. På den måde vil de værnemidler ligge øverst i en søgning på nettet, så borgerne nemmest muligt kan finde frem til dem.

Sikkerhedsstyrelsens svar om deres praksis.
Vi stillede tre spørgsmål til den presseansvarlige hos Sikkerhedsstyrelsen (JGV).

1) Hvorfor linker I ud til de shops, som sælger eller har solgt de ikke godkendte masker?
Fordi vi vil advare forbrugerne om, at produkterne ikke lever op til lovens sikkerhedskrav.

2) Flere af shopsene har fjernet produkterne, men linket til hjemmesiderne er der stadig. Hvorfor?
Fordi forbrugerne fortsat risikerer at støde på maskerne, selv om salget er standset, og derfor skal forbrugerne stadig kunne læse om produkternes farlighed.

3) Hvorfor bruger I en ‘blacklist’ med ikke godkendte produkter, fremfor en ‘whitelist’ med links til shops med godkendte produkter?
For at advare forbrugerne, så de ikke køber og/eller bruger værnemidler, som ikke lever op til lovens sikkerhedskrav, uanset om salget er standset eller ej.

Den presseansvarlige slutter af med: Det er altid den, der bringer produktet i omsætning, der er ansvarlig for, at produktet lever op til reglerne. Og det er virksomhederne, der skal kunne dokumentere dette. Sikkerhedsstyrelsen godkender altså ikke de enkelte produkter. Dette gælder også området for personlige værnemidler. Der er således ikke en myndighed, der har godkendt det enkelte produkt. Derfor findes der ikke en liste over, hvilke produkter der lever op til reglerne.