Uden frivilligt arbejde er der ikke noget samfundsengagement, og uden samfundsengagement er der ikke noget frivilligt arbejde. I turbulente tider bliver det tydeligt, hvad dette arbejde betyder for et samfund. Det oplyser Nordisk Ministerråd i en pressemeddelse.

Det frivillige arbejde i Norden står stærkt, og det udvikles hele tiden. Det giver nye muligheder, men også nye udfordringer. Det fremgår af rapporten “Frivillighetsarbete i Norden – Sammanhållning i en ny tid”, som er udarbejdet af Nordisk Ministerråd.

Pressefoto – Fotograf Terje Pedersen / Scanpix

På norsk og dansk hedder det “dugnad”, og på finsk hedder det “talko”. Sproget afspejler vores samfund. Og dette er blot én ud af mange former for frivilligt arbejde. De nordiske samfund har været blandt de mest organiserede områder i verden og udgør derfor en region, hvor frivilligt arbejde nyder stor udbredelse. Mellem 30 og 48 procent af nordboerne deltager i en eller anden form for frivilligt arbejde. Det placerer alle de nordiske lande på Eurostats top 10-liste over hvor stor en del af befolkningen, der deltager i frivilligt arbejde. Værdien af dette arbejde er svær at måle eksakt, men i Sverige vurderes det, at der er tale om en værdi på 131 milliarder svenske kroner (2014). I Norge vurderes værdien at være 75 milliarder norske kroner, og i Danmark vurderes det, at der er tale om 2,7 procent af det samlede BNP. Det frivillige arbejde skaber med andre ord en betydelig økonomisk merværdi og bidrager samtidig til den sociale tillid og sammenhængskraften, hvilket er lige så vigtigt.

I Sverige vurderes det, at der er tale om en værdi på 131 milliarder svenske kroner (2014). I Norge vurderes værdien at være 75 milliarder norske kroner, og i Danmark vurderes det, at der er tale om 2,7 procent af det samlede BNP.

Frivilligarbete i Norden – Sammanhållning i en ny tid.
Den gode nyhed, når man ser på udviklingen, er, at andelen af befolkningen, som deltager i frivilligt arbejde, er relativt stabil. Bag facaden er der dog tegn på strukturelle forandringer. Tidligere var medlemskab af folkebevægelser den naturlige måde at organisere relationen mellem individet og organisationen i civilsamfundet på. I dag er den spontane frivillighed mere udbredt. Vores aktivitetsniveau og vores tidsforbrug, når det gælder frivilligt arbejde, er også dalende. Ifølge rapporten er dette en naturlig udvikling, som afspejler samfundsudviklingen både i et demografisk, socioøkonomisk og kulturelt perspektiv.

Den bredere palet af organisationsformer gør det lettere for borgerne at finde passende former og formål for frivilligt arbejde. Der er dog en risiko for at en løsere organisering også medfører, at forbindelsen, eller limen, mellem det højeste politiske niveau og den lille borger bliver svagere, fordi de traditionelle folkebevægelser ikke længere står lige så stærkt som tidligere. Og så er der fare for, at borgerne bliver passive abonnenter på politik i stedet for aktive deltagere.

“Et tæt og stærkt partnerskab med organisationerne i civilsamfundet er en styrke, som kan berige det nordiske samarbejde og de enkelte lande”.
Paula Lehtomäki, generalsekretær i Nordisk Ministerråd.

Nordisk Ministerråds generalsekretær, Paula Lehtomäki, er derfor optaget af at styrke involveringen af civilsamfundet i arbejdet med ministerrådets vision 2030.– Et tæt og stærkt partnerskab med organisationerne i civilsamfundet er en styrke, som kan berige det nordiske samarbejde og de enkelte lande, siger Lehtomäki.

Rapporten «Frivilligarbete i Norden – Sammanhållning i en ny tid» er udarbejdet af analyse- og statistikenheden ved Nordisk Ministerråds sekretariat og udgives den 9. juni 2020.

Frivilligarbete i Norden – Sammanhållning i en ny tid.

Del på sociale medier