Under den danske muld ligger et kæmpe uudnyttet potentiale. Varmt vand fra undergrunden kan nemlig bruges til at dække op til halvdelen af Danmarks varmebehov, viser en omfattende kortlægning, udarbejdet af bl.a. forskere fra Københavns Universitet. Det oplyser de i en pressemeddelse.

Mellem en og tre kilometer nede under jordens overflade ligger en guldgrube i form af varmt vand fra undergrunden, der ifølge GEUS, kan bruges til at varme op til halvdelen af vores boliger i Danmark op med – og så er det endda bæredygtigt.

Det viser en omfattende kortlægning af potentialet for at udnytte varmen fra jordens indre også kaldet geotermi. Kortlægningen er foregået over flere år og er udarbejdet af forskere fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet i samarbejde med GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) og Institut for Geoscience på Aarhus Universitet.

Foto: Getty Images

Det er første gang, at forskerne har et samlet overblik over Danmarks undergrund.
“Det, der er så genialt ved geotermi, er, at det er en uendelig energikilde – den slipper aldrig op – og så er den bæredygtig, for den udleder næsten ingen CO2,” forklarer Lars Ole Boldreel, der er lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og en af nøglepersonerne bag undersøgelsen.

Boringer og lydbølge-målinger, der er lavet gennem de seneste årtier, viser, at store dele af den danske undergrund kan bruges til udvinding af geotermisk varme. Det skyldes, at der mange steder findes porøse lag af sandsten i undergrunden, som indeholder store mængder varmt vand – klar til at blive pumpet op og brugt som varmekilde. Det gælder for eksempel i store dele af Jylland, Sjælland, Lolland, Falster, Møn og dele af Bornholm.

Usikkerhed i forhold til at finde de rigtige jordlag.
Lige nu kommer beskedne 0.1 procent af den samlede mængde vedvarende energi i Danmark fra geotermi. Der eksisterer tre geotermianlæg: Et på Amager i København, et i Thisted i Nordjylland og et i Sønderborg i Sønderjylland.

Den yderst beskedne udnyttelse af det store geotermiske potentiale, skyldes blandt andet, at der er en del usikkerhed behæftet med at lokalisere de mest optimale dybtliggende sandstenslag i undergrunden.

“Når man skal bore dybt ned i undergrunden, kan der være en risiko for, at man borer forbi de mest optimale dele af sandstenslagene med det varme vand. Men med vores nye omfattende kortlægning er vi i stand til at pege på de områder, hvor det ser mest lovende ud at finde varmt vand og dermed også at formindske risikoen betydeligt for, at en boring ikke når ned i de rigtige sandstenslag,” forklarer Lars Ole Boldreel.

Der er også områder af Danmark, hvor det ikke er muligt at udvinde vand fra undergrunden, der er varmt nok til at kunne bruges til fjernvarme – eksempelvis dele af Fyn og Skagen.

Det skyldes blandt andet, at der nogle steder i undergrunden findes højtliggende grundfjeld, der gør, at det ikke er muligt at finde sandstenslag i den rigtige dybde med vand, der er tilstrækkeligt varmt.

Kan hjælpe os med at nå klimamålene.
Men selvom det ifølge Lars Ole Boldreel ikke bare er “piece of cake” at udvinde energien fra undergrunden, er usikkerheden for at finde varmt vand væsentlig mindre end den usikkerhed, der knytter sig til at finde olie.

Derudover er en anden fordel ved varmen fra jordens indre, at den ikke belaster miljøet nær så meget som eksempelvis kul og olie.

Den gennemsnitlige CO2-udledning fra geotermi, svarer nemlig kun til fem procent af udledningen fra de traditionelle kulfyrede kraftværker. Derudover er energikilden uendelig og stabil og ikke afhængig af vejrforhold, sådan som det for eksempel gælder vind- og solenergi.

“Derfor er flere danske kommuner også i gang med at undersøge mulighederne for flere geotermiske anlæg for at mindske forbruget af kul og olie, og bidrage til at nå FN’s klimamål,” siger Lars Ole Boldreel.

FAKTA – Sådan fungerer geotermi:
Geotermi er udnyttelse af varmen fra jordens indre og i modsætning til jordvarme, hvor man borer få hundrede meter ned i jorden og forsyner enkelte husstande, borer man typisk mellem en og tre kilometer ned i undergrunden for at opnå vandtemperaturer på mellem 35 og 90 grader. Det meget varme vand kan bruges til at opvarme hele byer.

Fra jordens indre, hvor temperaturen er ca. 5.000 grader, strømmer der hele tiden varme ud mod jordens overflade. Det er denne varme, som opvarmer vandet i de porøse sandstenslag og som er det vand, man kan pumpe op til overfladen, hvor man så kan trække varmen ud af vandet og via fjernvarmenettet lede varmen ud i radiatorerne i de danske hjem. Når varmen er trukket ud af vandet, returneres det afkølede vand til sandstenslagene, hvor det over lang tid vil blive opvarmet igen.
Kilde: GEUS og Energistyrelsen

Oversigt over geotermiske anlæg i Danmark:
Thisted, Nordjylland: Opført i 1984 som det første geotermiske anlæg i Danmark. Anlægget forsyner årligt cirka 2.000 hustande med varme.
Margretheholm, Amager: Opført i 2005 beregnet til at forsyne cirka 4.600 husstande årligt med varme.
Sønderborg, Sønderjylland: Opført i 2013 og beregnet til at forsyne cirka 2.400 husstande årligt med varme.

Kilde: geotermi.dk og energistyrelsen.dk

Del på sociale medier