Denne yin yoga workshop er for dig som gerne vil blive bedre til at lytte til din krop og mærke ind i kroppens følelsessystem. Yogaya danner rammerne for en smidig workshop d. 7 marts 2020. Alle kan være med uanset alder, køn, niveau og erfaring.

Der står således: Du kommer til at arbejde med yoga stillinger i 3-5 minutter ad gangen, hvilket kan frigøre dybe spændinger i den fysiske krop, samt frigøre blokeret energi, både følelsesmæssigt og mentalt.

Umiddelbart kan yin yoga virke meget enkelt – du skal ’bare’ ligge stille i en stilling i nogle minutter. Men effekten af disse lange stræk kan være med til at skabe mærkbar forandring i både krop, sind og sjæl.

Når du skal være 3-5 minutter i en stilling er du nødt til at give slip på musklerne for at kunne give dig hen og slippe spændinger og muskelaktivitet. Når det sker og du finder ro i stillingen og giver efter for tyngdekraften, vil åndedrættet falde mere til ro, så det bliver beroligende og nærende. Når dine muskler slapper af og dit åndedræt falder til ro, vil du mærke, hvordan du langsomt giver slip på dit sind.

Derudover har yin yoga en beroligende effekt på nervesystemet, øger smidigheden og skaber mere plads til musklerne.

Workshoppen inkluderer også forskellige åndedrætsøvelser som beroliger nervesystemet og gør det lettere at være til stede i stillingerne.

Læs mere om underviseren her og se hvordan du tilmelder dig m.m.