Det myldrer med gode løsninger i det danske velfærdssamfund. I år har Mandag Morgen udvalgt 15 innovative velfærdsløsninger, som skal inspirere til, hvordan den offentlige sektor kan skabe mere nærhed og afbureaukratisering.  

Bibliotekets borgerservice-to-go er udvalgt som en af de 15 innovative løsninger, der skal inspirere offentlige og kommunale virksomheder på Danmarks største konference om velfærds-innovation den 27. februar 2020.

Borgerservice-to-go er valgt, da bibliotekets tilgang til digital inklusion er et godt

Pressefoto Biblioteket Frederiksberg

eksempel på, hvordan man med fokus på nærhed kan nytænke mødet mellem borger og stat, lyder begrundelsen fra Mandag Morgen.

Bibliotekets borgerservice-to-go tager ud i boligsociale områder og hjælper borgerne med at bruge de offentlige digitale platforme på tværs af stat, region og kommune. Løsningen understøtter borgerne i at blive så selvhjulpne i de digitale løsninger som muligt gennem personlig hjælp og vejledning og hermed inkluderet i det digitale Danmark.

”Vi sidder sammen med borgeren fra start til mål. Når folk kommer til os og har brug for hjælp, kan det sagtens være, at de har brug for at skulle tale med mange aktører for at få deres sag løst. Vi er med i hvert enkelt step af processen, så man ikke står alene. Samtidig kan vi se, at borgerne får en langt større sikkerhed i brugen af de digitale selvbetjeningsløsninger, når de får personlig hjælp og vejledning” siger Heidi Jonesco, projektleder på bibliotekets borgerservice-to-go.

”Digitaliseringen af den offentlige sektor stiller store krav til borgerne, som ikke alle borgere har kompetencer til at imødekomme. Det er her, at digital inklusion bliver folkeoplysning, og her biblioteket har en opgave i at understøtte, at alle borgere har de kompetencer, de har behov for, så de kan deltage i samfundet på lige fod med alle andre,” siger bibliotekschef Tina Pihl, Biblioteket Frederiksberg.

Læs mere om Velfærdens Innovationsdag.

Fakta.
Velfærdens Innovationsdag er Danmarks største konference om velfærdsinnovation, hvor over 1100 ledere og udviklingsansvarlige fra offentlige, private og frivillige organisationer samles for at diskutere nye veje til bedre og mere bæredygtig velfærd.
Frederiksberg har med stor succes formået at bygge bro mellem det offentlige digitale Danmark og borgere via bibliotekets målrettede initiativer, viser ny rapport fra IT-universitetet. I rapporten beskrives bibliotekets tilgang til digital inklusion som en ”strategisk hybrid” af folkeoplysning, digitalisering og borgerservice

Man kan få hjælp af Borgservice-to go på Dronning Anne-Marie Centret, Solbjerg Have 7 hver mandag kl. 13.00-15.00 og i Kvarterhuset Søndermarken, Roskildevej 63, 1. sal (oven på Netto) hver tirsdag kl. 14.30-16.30.