Frederiksberg Kommune overtager driften af Flintholm Svømmehal den 1. juli 2020, for I maj meddelte Gribskov Gruppen, som har drevet Flintholm Svømmehal siden åbningen i 2017, at det ikke havde været muligt at drive svømmehallen uden økonomisk tab. Frederiksberg Kommune har siden stået for driften, og nu har Magistraten besluttet at gøre ordningen permanent.

Foto: ABW

Den 1. juli 2020 overgår Flintholm Svømmehal til kommunal drift og bliver ved samme lejlighed organisatorisk lagt sammen med Frederiksberg Svømmehal. Beslutningen glæder borgmester Simon Aggesen (C): ”Jeg er glad for, at der nu er fundet en løsning, så vi kan holde Flintholm Svømmehal åben for alle de svømmeglade børn og voksne på Frederiksberg. Nu får vi mulighed for at tænke driften af de to svømmehaller sammen og få nogle synergieffekter ud af det. Det tror jeg bliver en fordel for både gæster og medarbejdere”, siger han.

Formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Nikolaj Bøgh (C), er enig: ”Det er positivt, at vi nu har truffet en overordnet beslutning om selv at drive Flintholm Svømmehal videre. Nu skal vi længere ned i detaljerne og finde de praktiske løsninger, så vi sikrer en bæredygtig drift og det bedst mulige tilbud fremover”, siger han.

Når overdragelsen til næste sommer er en realitet, får medarbejderne i svømmehallen Frederiksberg Kommune som arbejdsgiver, og kommunen overtager samtidig alle ansættelsesretslige rettigheder og forpligtelser.

Læs pressemeddelsen her.