Jeg ved godt, at rigtig mange terapeuter tilbyder terapi over Skype eller telefonen, mod at du som klient betaler for en halv eller hel time forud, MEN her til vinter åbner min egen web portal, hvor du vil kunne ringe ind og kun betale pr. minut du bruger!

Grunden til at jeg synes, at det er mere end genialt, er fordi ofte er det kun 10 minutter man har brug for! Og så betaler du kun for de ti minutter! Plus du bliver fri for at booke en tid til om langbortistan, når nu det er her og nu FØRSTEHJÆLP du egentlig gerne vil have ud af din verden for at kunne fungere den dag.

Foto: Sheila Parson

Lad os antage, at du har taget din kæreste i at være dig utro, og du lige har fundet ud af det… Din verden er selvfølgelig brudt fuldstændig sammen, og du har brug for at tale med en fagperson om det, fordi din mor vil måske bare sige: “åh skat, jeg SAGDE det jo. Smid ham eller hende ud nu.” Men dybt inde i dig selv, sidder der indre dig, som stadig elsker og som er dybt såret og som bare ikke er klar til et brud, selvom alt i dig skriger.

Ja, så er det virkelig dejligt at kunne vende den med en terapeut, som ikke har følelser i klemme i dit forhold. Èn som kan se det hele lidt udefra. Og i særdeleshed én som kan give dig en masse værktøjer, på hvordan du kommer den vej, som du aller helst vil i dit liv.

Det kan også være et helt andet scenarie: Du er kvinde med skedekramper eller mand med rejsningsbesvær. Og du har absolut no clue om, hvad der er årsagen? Men at fricking ringe til en sexolog og lave en aftale, har du bare ikke overskud til? Eller du har ikke lyst til at sidde og kigge en fremmed i øjnene og sprede hele dit sårbare liv ud på bordet… Well. Her kan du ringe helt anonymt – du kan slå web kameraet fra, indtil du føler dig tryg i vores private rum, hvor alt hvad du siger forbliver mellem os.

Jeg ved, at I er mange derude, som bare ikke føler jer trygge nok til at tage det spring at møde op i en konsultation ansigt til ansigt. Dét i sig selv kræver en masse overskud. Og det er måske lige det overskud som I mangler?

Der er mange fordele ved at kunne ringe op via din computer.
Som før nævnt naturligvis, men så sandelig også, hvis du havner med en terapeut som du bare ikke klikker med? Det er monster surt, at bruge et sted mellem 700 og 1000 kr. på en konsultation ude i byen og så finde ud af, at I to bare ikke taler samme sprog.
Her online, hvor du kun betaler pr minut, der kan du høfligt slutte af og være ærlig. “Hey, jeg synes ikke vi klikker. Jeg prøver en anden”. Så let kan du sige det til mig, og så slutte af.

Jeg lover dig at jeg ikke tager det nært, for jeg ved i hjertet, at sådan er det bare. Er det ikke Information som engang havde et slogan som lyder: Man kan ikke gøre alle tilfreds? Eller man kan ikke være venner med alle? For det kan man ikke. Men jeg har tænkt mig at gøre mit aller bedste i forsøget.

Nu kommer vi til den bedste part: På min terapeut hjemmeside vil det være en vifte af forskellige terapeuter at vælge imellem. Jubiiii. Du vil kunne se, hvornår de forskellige er online, og du vil kunne læse om dem FØR du ringer op. Der vil tilmed være et billede, som du kan nærstudere, før du beslutter dig for, hvem der skal tage snakken med dig. Den der allerhelvedes svære snak.

Selvfølgelig skal du væbne dig med tålmodighed… Siden kommer først op til vinter. Jeg fortæller dig det bare nu, så du kan følge lidt med i udviklingen. Den hedder www.onlineterapeuterne.dk og minutprisen kommer til at ligge mellem 15 – 20 kr. pr. minut, hvilket er det samme som en time ude i byen. Men husk, at du får det økonomisk effektivt her og betaler kun for den tid du er online med en af os.

Og hvem er så terapeuterne? Allerede nu kan du gå ind og se de første 4 som sidder utålmodigt og venter på opstarten. På forsiden er der billeder af os, og i menuen under “nyheder” kan du læse mere om hver enkelt af os.

Gå på opdagelse og notér dig hjemmesiden. Den er ment som en FØRSTEHJÆLP her og nu. Jeg vil personligt være online sene aftener, well fordi jeg er B menneske, men også fordi det ofte er dér tankerne får frit spil…

Jeg sad engang i den situation, at jeg var blevet arbejdsløs, og jeg skulle skrive ansøgninger som igen skulle godkendes hos min kommune sagsbehandler. Jeg husker at jeg blev irettesat i de ansøgninger, fordi jeg ikke havde skrevet, at jeg “brændte” for stillingen, som jeg nu søgte. Jeg husker, at jeg blev så allerhelvedes vred inden i. For jeg BRÆNDTE på ingen måde over at skulle rense toiletter eller vaske lort af andres numser.

Jeg brændte for at kunne give mine børn tag over hovedet og mad i munden. En vredes ild brændte i mig. Jeg følte, at jeg solgte min sjæl til fanden ved at lyve. Hvorfor var det ikke i orden at være ærlig, og skrive hvad jeg vidste, at jeg kunne byde ind med? At jeg med fuld respekt og næstekærlighed gerne ville vaske gamle menneskers numser rene? At jeg gerne, uden brok, ville vaske lokummer rene?

Så fra den dag af, lovede jeg mig selv at kun gøre hvad mit hjerte virkelig brændte for. Og sådan havnede jeg her. Som sexolog. Det var en lang og sej proces, at finde midlerne til at betale for uddannelsen, og at finde tiden væk fra familien til skolegangen. Men jeg klarede det, og det gjorde jeg kun fordi jeg virkelig brændte for det.

Jeg deler min lille personlige historie, fordi jeg med god ro i sjælen og med kærlighed og ærlighed kan fortælle dig! Dig som overvejer at bruge onlineterapeuterne.dk, at jeg brænder for at hjælpe dig!

Det her er hvad jeg elsker. Alt hvad det indebærer! Og jeg har absolut hørt og set utrolig meget i livet. Jeg vil næsten vædde med, at du ikke kan chokere mig på nogen måde.

Forstår du, det er dit liv som er i centrum, når du ringer ind. Det er din mening, som jeg har den fulde respekt for at omfavne. Om du er transseksuel, homoseksuel, aseksuel, har stress, er vinterdepressiv, ikke kan holde sex ud, og ikke gider høre på en sexolog sige, at sex er så sundt og vigtigt, så har jeg respekt for det.

Jeg ved jo ikke, hvorfor du har det sådan, før du har fortalt mig det. Og jeg ved at alle følelser er lovlige. Jeg lover ikke at smøre en svada af på dig. Jeg lover at lytte og derfra støtte og give dig muligheder og forhåbentlig selvtillid til at være dig.

Sheila Parson / Sexolog og shamanuddannet.
www.sexologshe.dk og www.onlineterapeuterne.dk

Del på sociale medier