Kender du en ildsjæl eller et frivilligt projekt, der gør en stor forskel for borgere på Frederiksberg? Så er det nu, du skal indstille din kandidat til årets frivillighedspris.

Det er Socialudvalget, der beslutter, hvem der skal have frivillighedsprisen, men det er jer privatpersoner og foreninger i byen, der peger på netop den kandidat, I synes, har fortjent prisen.

Prisen består af en kontant præmie på 15.000 kroner til en frivillig forening eller organisation og 10.000 kroner til en enkeltperson. Fristen for indstilling til Frederiksberg Frivillighedspris er onsdag den 10. juli 2019.

Frivillighedsprisen 2019 bliver uddelt som optakt til ”Frivillig fredag” ved et festligt arrangement torsdag den 26. september klokken 16.30-18.00 i Søsterhjemmets Stuer på Diakonissestiftelsen, Peter Bangs Vej 5B, 2000 Frederiksberg.

Se hvordan du indstiller til Frederiksberg Frivillighedspris lige her.