Det er tid til at nyde takeaway, som kun italienerne kan lave. Dal Forno, et nyt focacciria, åbner på Værnedamsvej i København, hvor kokken er hentet ind fra Italien for at bage sprødt morgenbrød og lækre pizzaer til sultne livsnydere.

Mad fra ovnen. Det betyder Dal Forno på italiensk. Dal Forno, som åbner den 3. maj på Værnedamsvej i København, er nemlig ikke et ganske almindeligt sted. Både en ovn og en kok er nemlig fløjet ind fra Italien for at sikre den højeste kvalitet og den bedste ekspertise til gæsterne.

Morgenbrød og aftenpizza.
Dal Forno åbner tidligt om morgenen, så du kan få morgenbrødet og en kop kaffe med på vejen – og holder ellers åbent hele dagen og aftenen med pizza, sandwich og senere hen pasta på menuen. Med det nye sted håber ejerne, som blandt andet er Fabbio Mazzon, at kunne give gæsterne en autentisk, men også afslappet, oplevelse af Italien – og beliggenheden er ikke helt tilfældig:

”Vi har valgt at lægge Dal Forno på lige præcis Værnedamsvej, fordi mad her er meget vigtig for folk – og så er det en gade med personlighed, som vi gerne vil give endnu en smag. Vi har to restauranter, som ligger på hver sin side af Værnedamsvej, og derfor har vi nu lyst til at blive en del af byens hyggeligste gade og ikke mindst arbejde sammen med vores nye naboer,” fortæller Fabbio Mazzon.

 

Del på sociale medier