Nu kan du bære dine bibliotekslån hjem i bæredygtige låneposer. Låneposerne er fremstillet af 80 % genbrugsflasker og taler ind i biblioteket som bæredygtigt projekt, hvor bøger, viden, oplevelser og inspiration skifter hænder, mens vi mindsker brugen af plastik.

Ifølge WWF Verdensnaturfonden bliver der i gennemsnit produceret 820.000 tons plastik hver dag. I Danmark ryger størstedelen af vores plast-affald til

Foto: Biblioteket Frederiksberg

forbrændingsanlæg, hvor det omdannes til energi – men da plastik er lavet af olie, medfører det store mængder CO2-udslip.

Låneposen er en konkret og simpel løsning, der giver mulighed for at gøre op med en brug-og-smid-væk kultur, som mange forbrugere efterspørger.

”På Biblioteket Frederiksberg ønsker vi at bidrage til at begrænse brugen af unødvendig plastik, og vi er bevidste om, at selv små tiltag kan gøre en stor forskel for miljøet. Derfor tilbyder vi nu vores brugere at låne en bæredygtig pose sammen med deres bøger”, siger Stine Torp Carlsen, kommunikationsansvarlig på Biblioteket Frederiksberg.

Der gælder samme regler for lån og fornyelse som ved lån af bibliotekets andre materialer.

Lån en pose på Biblioteket Frederiksberg.