Fra mandag den 29. april åbner verdens mindste restaurant, Restaurant 1:1. Den har kun plads til én spisende gæst ad gangen og vil i en begrænset periode servere velsmagende måltider på Gl. Kongevej 139 midt på Frederiksberg.

Bag restauranten står Irma og kokken William Milsted, der med initiativet stiller skarpt på, at danskernes fortravlede madvaner ikke behøver at betyde, at vi skal gå på kompromis med kvaliteten. Reservationerne blev revet væk på 48 timer.

Den kommende uge kan man få en helt anderledes restaurantoplevelse. Mandag klokken 17.00 åbner Irma og kok William Milsted dørene til Restaurant 1:1. Her kan du ikke spise med familien, dine venner eller kæresten – kun dig selv. Her er nemlig kun plads til én spisende gæst ad gangen. Udover en kok, der tilbereder maden, så vil der også en være en tjener til at servere menuen, som er gratis for den spisende gæst. Og interessen for at spise på restauranten er stor. Alle reservationer blev nemlig revet væk på mindre end 48 timer.

Irma Pressefoto

Hurtig kvalitet vinder frem.
Mange familier og husstande har travle hverdage, hvor de ikke altid kan nå at tilberede aftensmad. Derudover bor et stigende antal voksne danskere alene. Det betyder, at vores spisevaner ændrer sig og der bliver brugt langt mindre tid på at lave aftensmad. Mange løser det med take away, og med åbningen af Restaurant 1:1, ønsker Irma at sætte fokus på, at man sagtens kan få kvalitet i take away-kategorien.
”Hurtig mad behøver ikke at betyde dårlig eller usund mad,” siger direktør hos Irma, Søren Steffensen. Irma har det seneste år oplevet en stigende interesse for deres To-Go convenience-retter og menuen på Restaurant 1:1 afspejler dette. Det er nemlig Irmas egne To-Go-retter, som vil blive serveret.

Restauranten tilbyder en række middagsretter, som er udviklet i samarbejde med blandt andre Cofoco, Lé Lé, Letz Sushi, GrødxHanegal og Meyers. Retterne vil blive parret med udvalgte vine og øl, som er særligt udvalgt til Restaurant 1:1. Der serveres også en dessert fra Wooden Spoon.

Kokken: Det skal være en intens oplevelse af spise alene.
Kokken William Melsted var ikke i tvivl, da han blev spurgt om, han ville være en del af Restaurant 1:1 og bidrage til udviklingen af initiativet. ”Måltidet er et vigtigt, tilbagevendende holdepunkt i vores hverdag. Vi skal prioritere måltidet – også når vi
har så travlt, at vi ikke har tiden til at gå køkkenet, eller når vi spiser alene. Restaurant 1:1 skal være en intens sanseoplevelse, der netop indkapsler dette. Du spise alene og kan koncentrere dig fuldt ud om dit måltid og samtidig bliver du gjort bevidst om, at en ”færdigret” godt kan smage hjemmelavet, hvis den er tilberedt rigtigt.”

William Melsted har sammen med Irma været med til at udvælge ugens menu på Restaurant 1:1

Fakta om danskernes madvaner og take away.
32% af danskerne bruger under 15 min at lave mad. I 2015 var dette tal 26%, hvilket er en stigning på 23% (Fra Madkultur18).
Andelen af danskere der til hverdag laver et fuldt ud hjemmelavet måltid er på 3 år faldet med 10% (Madkultur18).
21% af dem, der bor i en storby, bruger færdiglavet convenience. Det samme er kun gældende for 13% af dem der bor på landet (Madkultur18).
Ifølge tal fra Landbrug & Fødevarer spiste danskerne ude for næsten 45,7 mia. kr. i 2018, hvilket er en stigning på 16 pct. på tre år.

Salgstal for Irmas To-Go-retter.
Irmas store butikker, eksempelvis butikken ved Nørreport, sælger mellem 450-550 retter om dagen. Det svarer til 22% mere end sidste år.
Irmas mindre butikker sælger ca. 75-80 stk. om dagen. Det svarer til 70% mere end sidste år.
I gennemsnit sælger hver Irma butik 200 retter om dagen.

Del på sociale medier