Er du forælder til et barn i en daginstitution eller skole på Frederiksberg, og har du her mødt medarbejdere, som gør en positiv forskel? Så har du nu mulighed for at give et skulderklap ved at indstille medarbejderen eller en gruppe af medarbejdere til årets Columbusæg 2019.

Columbusægget er en pris, som synliggør og påskønner de medarbejdere inden for børne- og ungeområdet, som gennem helt særlige indsatser er med til at skabe gode resultater for borgere på Frederiksberg.

I år uddeles Årets Columbusæg for 11. gang. Siden prisen blev udelt første gang i 2007, har 30 medarbejdere fået et columbusæg som anerkendelse for en særlig indsats.

Indstilling sker på skema der findes på www.frederiksberg.dk/columbus, hvor der også kan læses mere om tidligere års prismodtagere.

Læs mere her.