Art Manager Galleriet er beliggende på Falkoner Alle i hjertet af Frederiksberg, hvor den stilrene skandinaviske stil i kombination med det finurlige og ekspressive går rent ind. Her søger man det særlige, der tilfører rummet energi og personlighed. Men det er ikke nok for Art Manager. De vil mere. Meget mere.

”Hos os handler det om at sætte fokus på godt håndværk og kreative evner. Så uanset om du laver møbler, keramik, malerier, tøj, smykker eller lignende, er du lige, hvad vi søger”, fortæller Alexander Tao, Art Manager, der omkring sig har et stort netværk af danske og internationale kunstnere og nytænkende håndværkere.

Et nyt og anderledes koncept.
Galleriet er i sig selv særpræget og energitilførende, og de sprænger rammerne på den fedeste måde. De har netop afholdt deres allerførste ’Creative Mind’ i Langelinie Pavillonen, søndag den 10. februar.

I en uformel og afslappet atmosfære kunne du opleve dette unikke mix af kunstformer i øjenhøjde. Deres mange kunstnere var selv tilstede, og der var rig mulighed for at få en god snak kunstnere og gæster imellem. Der var desuden mulighed for at lave en god handel direkte med kunstneren.

Nåede du ikke forbi?
Art Manager Galleriet afholder endnu et event den 7. april, igen i Langelinie Pavillonen. Så vil du gerne opleve anderledes kunst og design, så sæt kryds i kalenderen og vær parat. Det kan kun blive godt.

De søger altid nye kunstnere, så er du kunstner eller designer, og kunne du være interesseret i at deltage i de kommende Creative Mind arrangementer, kan du kontakte Art Manager via galleriet på Frederiksberg, deres facebookside eller på denne mail: support@artmanager.dk

 

Dit Frederiksbergs fotografer, Jesper Thode Larsen og Anne Beth Witte, var forbi ’Creative Mind’. Det blev til MANGE billeder, så her får I blot et lille udpluk fra dagen.

Skulle I fristes af de forskellige kunstværker eller andet, så kan I kontakte Art Manager herom. De har helt styr på den lange liste og kan formidle kontakten til den ønskede kunstner.

Kunstnerlisten findes her.