Sebastian Dorset og Morten Buschmann planter sig på scenen med “Nogle Spørgsmål?” på Bartof Station. to shows november og december 2018. To shows januar og februar 2019.

Nogle spørgsmål?
Fortidens synder, ugens journalistik, dagligdagen plus den lette genre: Verdens undergang. Komiker Sebastian Dorset og forfatter Morten Buschmann vender store og små nyheder, fortæller anekdoter og strejfer med garanti humor og politik i showet “Nogle Spørgsmål?”

Dorset. Fotograf: Gudmund Thai

Dorset & Buschmann er for første gang gået sammen om at lave fire shows. Deres veje er ellers krydset mange gange, siden de vadede op og ned af hinanden på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus og til sidst modtog deres eksamensbeviser – i henholdsvis 1997 og 1998. Morten Buschmann har arbejdet på mange journalistiske arbejdspladser, men også på Danmarks Radio med Casper Christensen, Lars Hjortshøj og Jan Gintberg . Sebastian Dorset er kendt fra utallige stand up-shows og programmer på DR. I dag arbejder han som comedywriter på Jan Gintbergs DR-program “På Kanten”.

To af landets mest mærkværdige journalister. Begge morsomme herrer har slået sig ned på Frederiksberg. 
Jeg tvinges dagligt ud på gaderne med mine hunde og møder dér Forfatteren. Det udvikler sig til alenlange samtaler om samfundet. “Hvorfor ikke lave noget sammen?”, afbrød Buschmann mig en dag. Jeg accepterede, kommer jo alligevel forbi Bartof med hundene, griner Dorset og bliver alvorsfuld: – Jeg savner optrædener med både humor og seriøsitet. Virkeligheden i de seneste år er jo blevet grotesk, nærmest tragikomisk, og derfor må vi også tage en pause fra kun at grine af den syge udvikling.

Buschmann. Fotograf: Anne Elise Svingel

Morten Buschmann forklarer showets titel “Nogle Spørgsmål?”:
Dorset og jeg kan jo tale i timevis, men en aften i byen er noget mere interessant, når alle byder ind med, hvad der nu optager dem. Man kan også sammenligne vores show med et redaktionsmøde. Dér er man også nødt til – ind i mellem – at grine af dagens vanvittige nyheder. Redaktionsmøder er altid for korte til anekdoter, så dem fortæller vi også nogle af i “Nogle Spørgsmål?”, oplyser Buschmann, der også arbejder som foredragsholder.

Om Sebastian Dorset:
Født 1970, Aalborg. Bor i 1953 F. Uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole 1997. Komiker, klummeskribent og comedywriter for bl.a. Mette Lisby, Jarl Friis Mikkelsen og Tobias Dybvad. I 2008 medskribent på taler for Villy Søvndal (SF). 2016, 2017 og 2018: Revyen “Pladderhumanister” i samarbejde med Omar Marzouk og Flemming Jensen .

Om Morten Buschmann:
Født 1964, København. Bor i 2000 F. Uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole 1998. Har arbejdet på bl.a. DR, TV2, Forsvarskommandoen og Københavns Universitet.

Fuldtidsforfatter – har fået udgivet fem spændingsromaner. Foredragsholder. Anmelder på Jazz Special. Læs mere på Wikipedia.

Hvad: Sit-down comedy showet “Nogle Spørgsmål?” Fire stk. forestillinger.
2018: Onsdag 14. nov. og onsdag 12. dec og 2019: Onsdag 9. januar og onsdag 13. februar.
Alle begynder kl.20.00

Entré: 50 kr. Billetter kan købes i forsalg www.billetto.dk. Natklub Bartof Station, Solbjergvej 3,
2000 Frederiksberg.

Læs mere her.