Matas skriver bl.a. dette i sin pressemeddelelse om sin støtte til legepladser: Siden 1995 har Matas Miljøfond støttet mere end 2.200 legepladser over hele landet.

Matas Legeplads, foto: Matas

I Hovedstaden søgte 28 lokale institutioner sidste år Matas Miljøfond om tilskud, og ud af dem fik 15 tildelt penge fra fonden. Siden 1995 har Matas Miljøfond støttet mere end 2.200 legepladser over hele landet.

Den 1. december er der igen ansøgningsfrist til miljøfonden, hvor lokale dagplejeordninger, vuggestuer, børnehaver og skoler, kan søge om tilskud til at gøre deres legepladser mere grønne.

Fondens midler er finansieret via salg af genanvendelige miljøfondsposer i Matas. Poserne koster mellem 10 og 15 kroner stykket og hele fortjenesten går til Miljøfonden.

Siden fonden blev etableret har Matas arbejdet sammen med Danmarks Naturfredningsforening.