Anmelderroste Morten Buschmanns femte bog i Indhenterserien er på vej og du kan godt begynde at glæde dig. Den udkommer nemlig på mandag d. 15 oktober.

Forfatteren har tæt kontakt til indhentere (agenter) og bruger deres viden i sine virkelighedsnære samtids-thrillere. – Mange vil meget hellere tale med en skønlitterær forfatter end med en journalist,

Pressefoto: Morten Buschmann

forklarer Morten Buschmann, 54 år, der bl.a. andet har arbejdet på Forsvarskommandoen som journalist/redaktør. På den måde, er han kommet i kontakt med efterretningsmæssigt interessante personer, hvis viden han bruger i sine plots. Anonymt.

– Helt anderledes historier kommer op til overfladen, folk er mere åbne overfor forfattere, fortæller Buschmann. – Jeg får også fortællinger fra såkaldt “almindelige mennesker” og bruger dem i Indhenter-serien, krydret med egne oplevelser fra et liv som prof. musiker, journalist og radiovært.

Tror ikke på konspirationsteorier.
– Virkeligheden er uvirkelig i disse år, mener Buschmann, men det giver jo masser af stof til mine thrillere. Forfatteren har været ansat på Forsvarskommandoen, som jourhavende redaktør på Forsvarets Medie Center. Under to missioner – Afghanistan-krigen og piratmissionen ved Afrikas Horn. Buschmann benytter kilder i Forsvaret, politiet og centraladministrationen. “Samtidsthrillere”, som forfatteren har døbt sine bøger, er ikke tørre efterretnings-tekster, men indeholder spænding, politik, erotik og personskildringer fra alle samfundslag.

Morten Buschmann har fået udgivet fire spændingsromaner, “Indhenter”, “Medløber”, “Udstikker”, og “Skygger”. På vej: “DE USKYLDIGE” udkommer mandag 15. oktober 2018 og udgiver: Forlaget mellemgaard.

Morten Buschmanns spændingsroman “De Uskyldige”.

Handling – “De Uskyldige. Indhenter V.”
December 2016. To mænd bliver fundet myrdet i en villa på Frederiksberg. Drabsmetoden er mystisk og topprofessionel. Efterforsker Finn Svendsen bliver sat på det svære opklaringsarbejde, som trækker tråde tilbage til “Narkomansnigskyttesagen” fra 2005. Han får hjælp af sin nu degraderede kollega, Gitte Frederiksen, som mener, der er noget yderst mistænkeligt – både omkring seriemorderens død i Syrien – og Finn.

Annesofie Gundelach er glad for jobbet som indhenter i Forsvarets Efterretningstjeneste og modtager nu specialtræning fra en af skyggeverdenens bedste. Alligevel holder FE hende ude af en større international mission. Senere finder hun skræmmende beviser for, at nogen vil myrde hende.

Imens fører politiets efterforskning i forvirrede retninger af ekstremister, hackere, fake news og sex, da Annesofie og hendes datter bliver taget som gidsler i hjemmet i Taarbæk. Af svært bevæbnede udlændinge.

Locations “De Uskyldige”: DK, Letland, Tyskland, Israel og Botswana.

Del på sociale medier