Sommerens ekstreme vejr har sat de danske træer i alarmberedskab og manglen på vand får i værste fald træerne til at dø. Egetræerne klarer sig bedst, mens små træer og træer i sandjord i det vestlige Danmark må kæmpe hårdt for at overleve. Det fulde overblik over tørkens konsekvenser ser vi dog først om tidligst et halvt år, fortæller seniorforsker Vivian Kvist Johannsen fra Københavns Universitet.

Træerne lider også i tørken. Birketræer, ahorn og andre træer rundt om i byerne er allerede begyndt at gå i ‘efterårsmode’ med brunlige blade, fordi de ganske enkelt ikke har adgang til vand nok. Manglen på regnvand og de høje temperaturer har nemlig sat træernes forsvarsmekanisme i gang, som reducerer fotosyntesen og gradvist lukker træet ned med mindre vækst til følge. Træer der er plantet inden for de sidste års tid er meget udsatte for at dø i tørken, da deres rodsystem ikke er fuldt udviklet.

Vivian Kvist Johansen sammenligner dette års tørke med tidligere perioder med tørre somre, 1975-1976 og 1992 samt 1994-1996, hvor der mod slutningen på sommeren var omfattende skader og trædød.

“Træerne er mere udsatte for at få skader eller dø i år, end vi nogensinde har registreret før. Men hvor hårdt tørken har ramt, får vi nok tidligst at se til efteråret og måske i de kommende år, især hvis vi er inde i en ny stime af tørre somre,” siger seniorforsker Vivian Kvist Johannsen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Vestdanmark hårdest ramt
Modsat landbrugets afgrøder, reagerer træerne langsommere og skadevirkningerne kommer først til udtryk senere. Således kunne man i røde rødgraner der blev observeret i 1990-92 finde, at de ramte træer allerede langt tidligere havde udvist følsomhed overfor tørke (1975 og 1976).

Jorden spiller en afgørende rolle, når det kommer til træernes overlevelse i en tørkeperiode. Træer i sandjord vil have sværere ved at finde vand, mens det ser bedre ud for træer, der vokser i lerjord. Derfor vil træer i det vestlige Danmark, hvor jorden er mere sandet, blive hårdest ramt, spår forskeren. Men der er også forskel på, hvor hårdføre de forskellige træer er og hvordan den lokale hydrologi påvirker træerne.

“Egen er den allermest robuste med meget dybtgående rodsystemer, som kan trække vand op langt nede fra,” forklarer Vivian Kvist Johannsen.

Amputation, nedlukning og vejsalt
Træer lever i mange år og har en række forsvarsmekanismer, som aktiveres i perioder med stress. Den første rektion er at holde bladenes spalteåbninger lukkede for at spare på vandet. Men dermed hæmmes også CO2 optag og fotosyntesen. Efterhånden bliver de høje temperaturer og den fortsatte solpåvirkning et problem for bladene, hvorfor de visner mange steder.

“Birketræer, ahorn og andre træer begynder allerede nu at få efterårsfarver. Mange træer får brune kanter på bladene som reaktion på tørken. Fortsætter tørken kan egetræerne smide kviste og hele grene. Når træerne kaster blade og kviste har det dog den positive sideeffekt, at deres behov for vand mindskes,” forklarer seniorforskeren.

Træer i byerne og langs veje er også ramt. For ud over tørken gør vejsalt fra vinteren jordvandet saltholdigt omkring træerne, så de ikke så let kan optage vandet, og i byerne medvirker asfalt og kloakering til at lede vandet væk fra træets rødder eller hæmme røddernes vækst.

Fakta:

  • Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet udfører overvågning af alle Danmarks skove som del af Danmarks Skovstatistik og har derfor et godt overblik over skovenes tilstand.
  • Dansk Skovforening skønner, at op imod fem millioner af de mindste træer, som blev plantet i foråret allerede er døde, mens de yngre træer (2-10 år) også med sikkerhed skal kæmpe for at komme igennem tørken.
    Derimod er det mere uvist, hvordan de større træer vil klare sig. Det afhænger bl.a. af træsorten og hvilken jord de står i.
  • Et studie af mange forskellige træarter baseret på årringsanalyser fra forsøg, viser at arter som rødgran, sitkagran, grandis og japansk lærk har en stærk negativ vækstrespons, mens bøg og douglas har en svag negativ vækstrespons på tørke. Eg er mere eller mindre upåvirket.
  • Samtidig vil træerne i en periode efter tørken være mere modtagelige over for angreb af svampe og insekter. Svampe og insekter påvirkes også af tørken og varmen, hvorfor balancen med træerne kan være svær at forudsige.

Kilde: Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Birketræer, ahorn og andre træer begynder allerede nu at få efterårsfarver. Mange træer får brune kanter på bladene som reaktion på tørken. Fortsætter tørken kan egetræerne smide kviste og hele grene. Foto: Iben M. Thomsen

Del på sociale medier