Nogengange kan man få en rigtig positiv oplevelse som man slet ikke er forberedt på. Forleden var Dit Frederiksberg på tur gennem Gammel kongevej , og ved en tilfældighed gik vi ind i Social Foodies. Det var faktisk duften fra butikken der fik os til at gå ind og vi faldt i snak med Kasper, der er medejer af Social Foodies og det var absolut ikke uinteressant, ej hellere smagen af de 7 iskugler der blev serveret for os.

Nogengange er det sjovt som man kan komme i snak med folk man slet ikke kender i forvejen, det kan være en enkelt bemærkning, omgivelserne eller som her Fairtrade –  for det viser sig, at Social Foodies er

Kasper og redaktør fra Dit Frederiskberg får en lang snak. Foto: Anne Beth Witte

et bæredygtigt firma der tænker på andet end profit, her bliver der også tænkt bag om produktionen og på  de småbønder der dagligt leverer deres varer til de forskellige fødevareproduktioner der hører under Social Foodies.

Så når du enten køber et chokoladebrud, en flødebolle, chokoladeis  eller en kop kaffe fra Social Foodies så skal du vide at chokoladen kommer fra Capetown og fra Afrikas første Bean to bar  fabrik og er baseret på 100 procent socialt iværksætteri der skaber jobs til de underprivilegerede i Cape Towns slumkvarterer.

Mælken kommer fra mejeriet DanMoz  i Chimoio i Mozambique hvor 1200 småbønder dagligt  leverer mælk til mejeriet. Kaffen stammer fra en dansk kaffeplantage i Uganda der udelukkende drives på gammeldags manér uden maskiner –  kaffen håndplukkes og tørres i solen for den bedste smag.

Vaniljen kommer fra Uganda hvor leverandørerne har et samarbejde med 2500 lokale småbønder om dyrkning af vanilje. Her sikres det, at produktionen foregår efter økologiske  og bæredygtige landbrugskriterier.

Den økologiske skovhonning kommer fra Miombo, skovlandet i det nordvestlige Zambia, hvor bierne indsamler honningen fra et naturligt område. Den vildthøstede honning indsamles efter lokale og bæredygtige traditioner. Bistaderne laves af bark eller hule træstammer.

Navnet – Social Foodies – er et løfte i sig selv, som virksomheden fuldt ud lever op til med sit fokus på at skabe en bedre verden for socialt udsatte gennem projekter i både Afrika og Danmark. og de leverer et bæredygtigt produkt med sans for kvalitet.

Men for at vende tilbage til de 7 kugler is Dit Frederiksberg fik lov til at smage – vi kom i is-himmelen, hvis der altså findes sådan en.

Vi fik en kugle hver af:

  • Jordbærsorbet
  • Hindbærsorbet
  • Citronsorbet
  • Dyrehaven – som er: avocado, spinat, ingefær og æble
  • Chokoladesorbet
  • Hyldeblomstsorbet
  • Appelsinsorbet

De smagte vidunderligt,  konsistensen var cremet, men også let og luftig, fyldig uden at virke kunstig, og farverne på isen var lige til at blive helt glad i låget over, smukke sarte naturlige farver – lige til at sætte tænderne i. Det bedste er, at isen hver morgen bliver friskt produceret til alle butikkerne og  at alle ingredienser bliver nøje valgt ud fra smag, økologi og bæredygtighed. Sorbetisen er både laktosefri og vegansk.

Der er også mulighed for at købe lidt andet lækkert lækkert til ganen som disse dadelkonfektbarer, som forøvrigt også smagte helt forrygende. Så tag familien under armen og lad dem smage en lækker naturlig kvalitetsis.

Hvis du ikke kender Social Foodies så finder du butikken på Gammel Kongevej 115. Du kan også følge Social Foodies på Facebook lige her. eller lej en isdisk til din næste fest på hjemmesiden hvor du også kan se priser osv.

Tag et kig med her.