06Også i år skal der være loppetorv på parkeringspladsen vest for rådhuset mellem Smallegade og Frederiksberg Bredegade. Der bliver åbnet op for booking af stadepladser for frederiksbergborgere torsdag den 15. marts 2018 kl. 16.30.

Loppetorvet holdes på lørdage kl. 9-15 i perioden 7. april til 20. oktober 2018. På grund af Copenhagen Pride lørdag den 18. august 2018 er der ikke loppetorv denne dag.

Der bliver åbnet op for booking af stadepladser for frederiksbergborgere torsdag den 15. marts 2018 kl. 16.30. (Bemærk at der i denne uges infoannonce i Frederiksberg-bladet står en forkert dato)

For at booke, skal du benytte selvbetjeningen, som du finder via linkboksen fra den 15. marts. Du skal bruge dit NemID og dit betalingskort (Dankort, Visa eller Mastercard) for at booke en stadeplads.

For borgere der ikke er bosat på Frederiksberg, åbnes der den 7. april 2018. Læs mere her, om priser for stadepladser til loppetorvet samt ansøgning om kaffevogn og pølsevogn.