Frederiksberg Forsyning og Frederiksberg Kommune udfører arbejde på Gammel Kongevej i forlængelse af hinanden for at skabe mindst mulig gene.

Foto: ABW

Frem til og med juli kan biltrafikken kun køre i retning mod Frederiksberg Rådhus. Cykler og fodgængere kan fortsat færdes i begge retninger, og butikkerne er åbne som normalt, mens arbejdet står på.

Det sker, fordi Frederiksberg Forsyning skal udskifte vand- og gasledninger under vejen og samtidig renovere nogle ejeres stikledninger. I forlængelse af arbejdet skifter Frederiksberg Kommune brosten på cykelstierne ud med kantsten og lægger ny asfalt.

Etape 1 foregår fra 1. februar til 11. maj på strækningen fra Allégade til Alhambravej.

Etape 2 foregår fra 22. maj til slutningen af juli på strækningen fra Alhambravej til Værnedamsvej.

Læs mere her

Del på sociale medier