KU.BE søger pr. 1. juni 2017 en håndfuld Frontdesk-medarbejdere (ca. 12 timer ugentligt) til aften- og weekendarbejde – gerne med erfaring fra servicebranchen og med kultur-/bevægelsesfaglighed, der skal indgå i deres Frontdesk-team.

Foto: KU.BEs hjemmeside

Kunne det være noget for dig? Læs KU.BE’s stillingsopslag her:

Da stillingerne tænkes som studiejobs søger vi energiske udadvendte studerende, der selvstændigt og ansvarsfuldt, brænder for at levere god service for vores gæster gennem Frontdesk-personalets værtsfunktion, og som har lyst til at være med til at udføre og udvikle projekter i samarbejde med det øvrige Frontdesk-team til gavn for vores besøgende.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:
At være KU.BE’s smilende og positive ansigt udadtil. Frontdesk-personalet er med til at skabe den gode stemning og er dem, der sikrer det høje serviceniveau, samt at vores besøgende går herfra med en god oplevelse og et smil på læben.

  • Servicefunktion/brugerkontakt
  • At være den ”alvidende” blæksprutte, der kan informere, vejlede og hjælpe overalt i huset, hvor besøgende/kunder har brug for det
  • Klargøring af husets rum i forbindelse med afviklinger, herunder mindre rengøringsopgaver
  • Professionel håndtering af børn og unge
  • Betjening af husets teknik

Med andre ord er det dig, der viser vildfarne bedsteforældre på vej til operaforedraget, det er dig, der tager imod kunstnerne til rock-koncerten, og det er dig, der giver børnene køleposer på knæene, når de er blevet for ivrige på legebakken.

Om dig:
For at kunne varetage ovenstående forventer vi, at du:

  • Er imødekommende over for – og kan kommunikere problemfrit med – brugergrupper i alle afskygninger
  • Er faglig stærk inden for servicefaget og gerne med erfaring fra kultur-/bevægelses-/sundhedsverdenen
  • Er studerende gerne med en kultur-/bevægelses-/sundhedsfaglighed
  • Er en solid praktiker med teknisk flair og god til at ”gå til hånde”, hvor der er brug for det
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret i et dynamisk og travlt hus i massiv udvikling
  • Har lyst til og mulighed for at arbejde aftener og i weekender, både på faste og rullende vagter

KU.BE’s mission er at ophæve de etablerede grænser mellem kultur og bevægelse og skabe en unik innovativ ramme. Se mere på: http://kube.frederiksberg.dk.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte KU.BE’s leder & projektudvikler Christian Rottbøll på mail chro02@frederiksberg.dk – eller på tlf.: 28 98 01 12.

Du får gode muligheder for faglig og personlig udvikling i en ny og til tider uforudsigelig og dynamisk organisation. Du får indflydelse på dine arbejdsopgaver og en hverdag, som er afvekslende og udfordrende, med fleksible arbejdstider inden for husets åbningstid (man-fre 9-21, lør 10-20 og søn 10-15), dog primært i aften- og weekendtimerne. Ansættelse sker efter gældende overenskomst med en forventet ugentlig arbejdstid på ca. 12 timer ugentligt.

Stillingerne ønskes besat fra 1. juni 2017 eller snarest derefter. Ansøgning og CV sendes via opslaget på Frederiksberg Kommunes hjemmeside til KU.BE.

Ansøgningsfrist er fredag d. 31. marts kl.12.00 med forventede samtaler i uge 14.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap. Læs også mere på:www.frederiksberg.dk/job

Del på sociale medier