Vil du fejre forårets komme med nye øreringe? Eller mangler du smykker til dig selv eller en heldig konfirmand til forårets mange konfirmationer. Bliv inspireret hos VIROU, som netop har lavet en ny kollektion af smukke grafiske øreringe. 

I VIROU kan du i butikkens åbne værksted følge med når ejer og smykkedesigner Gitte Ebbe skaber nye fine smykker. Senest har hun lavet en ny kollektion af øreringe, som bærer navnet Parum Graphic.

I arbejdet med denne kollektion har Gitte ønsket at skabe en fornemmelse for lethed ved brug af grafisk formgivning, enkelthed og fine linier.

Gitte Ebbes smykker er generelt skabt ud fra præmissen om enkelthed:

“Det er egentlig ikke noget, jeg bevidst har besluttet – jeg kan bare godt lide selv at bære og lave smykker, som ikke bliver for tunge og prangende, men som er feminine og har en stille, men smuk effekt, ” forklarer hun om udgangspunktet for hendes mærke VIROUMadeby.

Det kan fx også ses i de smukke armbånd, som du ligeledes finder i VIROU.

Du finder VIROU på H. C. Ørstedsvej 48.

Udover smykker er der altid mange forskellige former for kunsthåndværk, design, vintage og livsstilsprodukter på hylderne i butikken.

 

Foto: VIROUs facebook og hjemmeside.

Del på sociale medier