Du behøver ikke en yogalæreruddannelse for at kunne bruge yogaen som redskab i dit arbejde med børn. Simple øvelser og enkle undervisningsmaterialer kan gøre en stor forskel.

Yogaen kan være med til at skabe ro – både indre ro hos børnene og mindre støj og kaos i rummet. Yogaen kan styrke børnenes evne til at fokusere, den kan skabe rum for ro og fordybelse, men kan også fungere som samarbejdsøvelser, der styrker børnenes relationer, og så kan det være en god måde at få rørt kroppen på, når skoledagen er lang.

Frederiksberg Have Yoga tilbyder derfor et 2-dages kursus til pædagoger og lærere rettet mod undervisning af børn i indskolingen og børnehaver.

Kurset giver en indføring i de mest oplagte øvelser, man kan lave med børn lige der hvor I befinder jer – i klasseværelset eller på børnehavestuen – og med ting der er ved hånden så som borde, stole og gulv. Du kan bruge yogaen som pauser og sekvenser i den daglige undervisning eller som hele undervisningsforløb.

På kurset vil I opbygge programmer og sekvenser, som er nemme at bruge. Du får også lidt undervisningsmateriale med hjem, som kan hjælpe dig med at introducere yogaen til børnene.

Undervisningen finder sted i Frederiksberg Have Yoga fredag d. 28. april kl 12.30-16.30 og fredag d. 5. maj kl 12.30-16.30. Prisen for kurset er 4.000 kr. Tilmelding skal ske til pia@citat.dk. Har du spørgsmål så ring gerne til Pia på 22 79 37 16 eller skriv til pia@citat.dk.

 

Læs mere om yogalærer og indehaver Pia Olsens tanker om at få yogaundervisningen ind i børnehaver og klasselokaler.

En fornemmelse for ro

Del på sociale medier