Cisternerne, Frederiksbergmuseerne søger nye frontmedarbejdere, gerne med en arkitekturfaglig baggrund, til formidling, publikumsbetjening og billetsalg i sæson 2017-18, der løber fra den 20. marts – 2. februar 2018. Ansøgningsfrist er 15. februar. 

Cisternerne er et underjordisk rum på ca. 4.320 kvadratmeter med en luftfugtighed på næsten 100 procent.
Hvert år åbner vi op for en ny stedsspecifik kunstoplevelse, hvor kunsten og rummet interagerer, og nye installationer opstår.
Grundet vores fokus på stedsspecifik kunst er opgaverne mange, og man oplever gang på gang en spændende uforudsigelighed i det
funktionstømte rum, der i gamle dage var Københavns Vandreservoir.

Vi kan tilbyde et dynamisk arbejdsmiljø, hvor ikke én dag er ens, mødet med mange nationale og internationale besøgende samt muligheden for at være en del af dagligdagen på et af hovedstadens mest unikke udstillingssteder.

I hele 2017 viser vi udstillingen the Water, hvor den japanske arkitekt Hiroshi Sambuichi omdanner de monumentale rum til en forunderlig totalinstallation.

Om dig:
– Du er dynamisk, initiativrig, handlingsorienteret og selvkørende
– Du arbejder struktureret og har et godt overblik
– Du er parat til at tage del i praktiske gøremål
– Du kan lide nye udfordringer og er omstillingsparat
– Du er sprogligt velfunderet og vant til at formidle på engelsk og gerne også på andre fremmedsprog
– Du har kendskab til kassebetjening og salg
– Du har formidlingserfaring og kan varetage omvisninger
– Du fungerer godt, når det går hurtigt og evner at samarbejde i en uformel organisation
– Du er startet på kandidatuddannelsen indenfor arkitektur
– Du kan arbejde fast hver anden weekend

Følgende stillinger ønskes besat:
• 1 deltidsstilling på 30 timer pr. uge. Kandidater med arkitekturfaglig baggrund foretrækkes.
• Flere timelønsstillinger (gennemsnitlig under 8 timer pr. uge). Det er en forudsætning for ansættelse, at du enten er studerende på arkitektskolen eller andet relevant naturvidenskabelig eller humanistisk fag.

Send cv og ansøgning til info@cisternerne.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sille Brethvad på telefon 30738030.

Del på sociale medier