Ved du ikke, hvad du skal gøre af dit juletræ? Juletræer og gran bliver samlet ind som restaffald i løbet af januar måned. Fra 1. februar skal de afleveres på genbrugsstationen.

Det skriver Frederiksberg Kommune i en pressemeddelelse.

Bor du i lejlighed, så stil træet ned i gården i nærheden af beholderne til restaffald, eller der hvor viceværten har anvist en plads.

Bor du i villa skal du stille juletræet ud til vejen. Bor du i Fuglekvarteret skal træet ud til de store veje, uanset hvor du plejer at stille restaffaldsbeholderen.

Skraldemændene tager juletræerne med lidt ad gangen, når der er plads i skraldebilen. Indsamlingen af juletræer slutter ved udgangen af januar måned.

Hvis træet er over 2 meter, skal du huske at skære toppen af. Grene og løst gran skal i beholderne til restaffald eller bundtes og lægges sammen med juletræet. Bundterne må maksimalt være 120×50 cm.

Juletræerne bliver til elektricitet og fjernvarme.

Husk, at du også har mulighed for at lave dit juletræ om til flis den 8. januar.