Veganerlivet

Følg Veganerlivet på Facebook 

Flere sandheder om mad
Der var engang – måske var det i den tid, der for mange moderne mennesker forekommer fredelig og overskuelig, nemlig efterkrigstiden – hvor det at spise var ret enkelt.

Mange havde hårdt fysisk arbejde i landbruget eller med andre håndværk, så de krav man stillede til bordets glæder var først og fremmest, at der var mad nok; at alle blev mætte og velnærede. Med tiden opstod der mere stillesiddende arbejde, folk spiste for meget fabriksfremstillet mad, og overvægt blev et stort problem.

Dengang i efterkrigstiden var der også noget der kaldtes kostråd; officielle råd, der udsprang fra statsansatte eksperter, om hvordan man skulle spise. De råd blev af mange opfattet, som var de hugget i stentavler – selveste Sandheden om optimal ernæring. Siden kom det frem, at disse kostråd måske lidt for meget var formet af industrielle interesser, f.eks. sukkerfabrikkernes interesse i at sælge masser af sukker, og i dag er der en stigende erkendelse af, at sandheden om kost nok er mere kompleks og individuel, end den etablerede videnskab giver udtryk for.

Et hav af forskellige alternative kost-skoler er blomstret op, og en af de nye tendenser, der griber om sig, er den veganske livsstil. Veganerblogger Bettina Hjort startede med at blogge om veganisme for få år siden og opnåede hurtigt et for danske forhold højt læsertal.

Mere end vegetar
Veganismen skriver sin historie tilbage til 1944, hvor Donald Watson brugte betegnelsen om ”totalvegetarer” og etablerede foreningen The Vegan Society. Hvor vegetarer undgår kød, tilstræber veganere at undgå alle animalske produkter, dvs. også æg, mælk, smør og honning, som vegetarer gerne indtager.

Veganere lægger såvel sundhedsmæssige som etiske argumenter til grund for at foretrække vegetabilske fødevarer. Grundlæggende er veganisme nemlig en filosofi og livsform, hvor der tages afstand fra udnyttelsen af dyr. Dermed handler veganisme ikke kun om kost, men også, for nogle veganere i hvert fald, om at undgå at bruge læder, uld, silke osv. Det at kere sig mere end de fleste om dyrevelfærd i særdeleshed samt om naturen, klimaet og miljøet i almindelighed, kendetegner den veganske subkultur.

Grøn glæde og masser af inspiration
Som blogger har Bettina Hjort succes med at personliggøre og eksemplificere den veganske livsstil, så læserne kan hente inspiration: Hvordan kommer man i gang, hvordan holder man sig selv til ilden, hvordan får man den næring man skal bruge, hvordan er det overhovedet muligt at leve som veganer i Danmark? Det abstrakte gøres konkret, ikke mindst med veganske opskrifter.

”På min blog kan du læse om forskellige temaer omkring min veganske livsstil, mine tanker, mit liv, oplevelser, erfaringer og et par enkelte madopskrifter vil jeg også dele med dig. Du behøver ikke være veganer for at læse med, men jeg håber at kunne inspirere dig til en (måske) grønnere livsstil og til at reflektere over den verden vi lever i, både for din egen, for miljøets og ikke mindst for dyrenes skyld”, skriver Bettina, der er uddannet Natur og Miljø teknolog med speciale i miljø.

Som supplement til sin blog har Bettina således oprettet Facebookgruppen Clean the world society, der som titlen antyder har miljø som hovedfokus, og hvor veganisme blot er én vej mod målet om en renere jord. Som mad- og miljø-etiker og tilsvarende blogger har Bettina Hjort den grundindstilling, at hvis man vil forandre verden, skal man starte med sig selv: Samle det affald op, man falder over, og spise som man synes, uden at fordømme dem der spiser anderledes. Det er sådan man kan gøre en positiv forskel.