Selvom der har været hård frost, er isen på søerne ikke tyk nok til at være sikker at færdes på. Undlad derfor at færdes på søerne, hvor fristende det end måtte være.

Hvis isen på søerne bliver stærk nok til at bære, vil det fremgå af blå skilte langs søerne. Københavns Kommune opdaterer desuden dagligt på kommunens hjemmeside om og hvor isen er sikker.

Kommunen gør opmærksom på, at man KUN må gå ud på isen, hvis skiltet “Færdsel på isen er tilladt” er sat op.

Bemærk, at mange søer aldrig bliver tilladt at gå på. Erfaringerne viser, at de ikke kan blive sikre nok.